Pressemeddelelse -

Hojmark-koncernens nye direktør: Rejsemarkedet skal satse på udvikling

Gæsterne bliver fortsat mere individuelle og vil selv sammensætte deres skiferie. De vælger i mindre grad hyldevaren og branchen bør satse på udvikling. Det mener ny direktør i den skandinaviske skirejsekoncern hojmark-koncernen.

John Andersen, 35, overtog direktørposten i den 17 år gamle virksomhed hojmark-koncernen i foråret 2009. Han mener, at rejsemønsteret har ændret sig markant siden starten i 1992.

- ”Vores gæster efterspørger muligheden for at vælge til og fra og sammensætte deres skiferie selv. Tidligere arbejdede vi med 3-4 forholdsvis homogene kundegrupper, men tendensen peger nu i retning af en stor gruppe af individualister, og jeg tror ikke, det bliver mindre i fremtiden. Tværtimod” udtaler John Andersen og fortsætter:

- ”Med Internet er det blevet nemmere at vælge selv, bestille direkte på rejsemålet og afsøge markedet. I de etablerede skirejsebureauer bør vi satse på udvikling og på at tilbyde vores gæster en reel merværdi, de ikke får, når de selv arrangerer deres rejse. Og samtidig skal gæsten kunne sætte sit personlige præg på rejsen.”

- ”Vi ser en klar stigning i salg af skirejser på vores hjemmesider. Gæsterne ringer måske til os med et enkelt spørgsmål, men den generelle informationssøgning sker på nettet og i stigende grad altså også den endelige booking. Derfor har vi de seneste år investeret kraftigt i vores hjemmesider og online bookingløsning” siger John Andersen.

Finanskrisen har gjort rejsemarkedet mere prisfølsomt, og John Andersen mener, at rejseudbyderne skal være opmærksomme på, at prisen ikke bliver det eneste konkurrenceparameter:

- ”Hvis man primært konkurrerer på prisen, bliver man utrolig sårbar, når konjunkturerne vender igen. Rejsebureauernes eksistensberettigelse i fremtiden står og falder på udvikling af nye koncepter, merværdi og valgmuligheder som imødekommer fremtidens individualistiske forbrugere” slutter John Andersen.

Ved spørgsmål kan John Andersen kontaktes på tlf. 96 74 22 98 eller på e-mail john@hojmark.dk. På hojmark.dk/kontakt/presse findes billeder til frit brug samt pressemeddelelsen i wordformat

Emner

  • Turisme

Kategorier

  • højmark rejser
  • john andersen
  • ski
  • udvikling
  • direktør
  • booking

hojmark-koncernen
tog sin begyndelse i 1992, hvor Højmark Rejser begyndte at arrangere skirejser til Østrig. I dag er koncernen Skandinaviens største alpine skirejsekoncern med hovedkontor i Ringkøbing. Koncernen består af skirejsebureauer med speciale i Alperne: Højmark Rejser i Ringkøbing og Lion Alpin i Göteborg sender danske og svenske gæster på ski i Østrig og Italien. hojmark-koncernen ejer desuden det onlinebaserede rejsebureau Clickski.com, som sælger skirejser til Østrig og Tyskland. I skisæson 2010 rejste mere end 25.000 gæster på ski i Østrig, Italien og Tyskland med hojmark-koncernen. Vi er i alt 25 medarbejdere samt 70 skiguider i sæsonen.

Kontakt

John Brügmann

Adm. direktør 96 74 22 98

Relateret materiale