Pressemeddelelse -

Fleksibel faldsikringsløsning i letvægtsmaterialer til kantarbejde

ROISSY, Frankrig, 31. marts 2016 — Honeywell (NYSE: HON) annoncerede i dag lanceringen af Miller TurboLiteTM Edge – en ny slidstærk selvoprullende livline fremstillet af letvægtmaterialer, som kun vejer 1 kg, hvilket gør den til den letteste 2-meters kanttestede selvoprullende livline på markedet. Det nye faldsikringssystem, som er 15 procent lettere end sammenlignelige produkter på markedet, tilbyder brugere inden for byggeri, vedligeholdelse, forsyningsindustri og olie/gas en forbedret komfort, bevægelsesfrihed og effektiv beskyttelse i tilfælde af fald.

”Vi har konstateret et stigende behov for en komplet kanttestet selvoprullende livline fremstillet af letvægtsmaterialer, der er i overensstemmelse med gældende standarder, og som kan hjælpe håndværkere med at føle sig sikre og trygge med deres faldsikringsudstyr i krævende situationer og miljøer”, siger Corentin Barbieux, produktchef for faldsikringsløsninger i Honeywell Safety Products, EMEA. ”Livlinen er designet specielt til at udstyre håndværkere med en trinløs beskyttelsesløsning til alle arbejdssituationer i højden, herunder i fodhøjde”.

Miller TurboLite Edge er en komplet kanttestet og certificeret løsning til håndværkere, som vejer op til 140 kg, på grund af brugen af et yderst slidstærkt og forstærket webbingsystem. Livlinen er også godkendt til fastgørelse i fodhøjde (FF2) til beskyttelse af personer, som udsættes for faldrisiko ud over en kant, og ikke har adgang til et højere forankringspunkt (FF1 eller FF0). Den er forsynet med en meget hurtig låsemekanisme, der sikrer en reduceret bremselængde, hvilket er særligt vigtigt, når der kun er ringe frit fald til rådighed.

Af andre unikke funktioner kan nævnes to svirvler, den ene monteret på huset og den anden integreret i aluminiumsforbindelsesleddet, hvilket giver optimal bevægelsesfrihed. Svirvlerne forhindrer vrid i webbingsystemet og fjerner derfor enhver risiko for blokering af bremsen, når den udløses.

En topkarabinhage med drejelås giver mulighed for hurtig og nem fastgørelse af den selvoprullende livline til en faldsikringssele, mens den medfølgende faldsikringsindikator med høj synlighed giver brugeren og sikkerhedsinspektøren mulighed for let identificering afslet “af hinanden”, hvis systemet udsættes for et fald.

Miller TurboLiteEdge er certificeret i overensstemmelse med EN360:2002 og har bestået alle tests, herunder VG11.060 (kanttestet), VG11.062 (140 kg) og VG11.085 (FF2).

For at få flere oplysninger om Honeywell Industrial Safety, verdens førende producent af det bredeste top-til-tå-sortiment af personlige værnemidler til industrien, henviser vi til vores websted http://www.honeywellsafety.com/Nordic

Emner

  • Industri, produktion

Kategorier

  • beskyttelse
  • fald
  • livline
  • edge
  • turbolite
  • miller
  • faldsikring
  • sikkerhed
  • honeywell
  • beskyttelsesudstyr

Om Honeywell Industrial Safety

Honeywell Industrial Safety (HIS), som er en del af Honeywell Automation and Control Solutions, hjælper virksomheder med at håndtere sikkerhedsfaktorer på arbejdspladsen. HIS tilbyder det bredeste sortiment af sikkerhedsprodukter til industrien — lige fra personlige værnemidler, herunder øjenværn, høreværn og hovedværn, til faldsikringsudstyr og åndedrætsværn, software, førstehjælpsudstyr og systemer til overvågning af giftige og brandfarlige gasudslip, der beskytter medarbejdernes liv — overalt, hvor de er udsat for farer — mens de også beskytter virksomhedernes driftsfunktioner. Honeywell Industrial Safety fører sikkerhedsløsningerne skridtet videre ved at lede overgangen fra punkt-til-punkt-løsninger til netværksforbundne løsninger. Uanset om det gælder systemer til overvågning af gasudslip og personlige værnemidler eller bærbare og forankrede enheder, så giver vores produkter adgang til netværksforbundne sikkerheds- og logistikløsninger, som hjælper vores kunder med at imødekomme nutidens sikkerhedskrav, håndtere risikofaktorer og forbedre produktiviteten. HIS hjælper vores kunder med at træffe bedre beslutninger ved at forbinde sensorer på tværs af virksomhedens driftsfunktioner, hvilket tillader adgang til realtidsdata, der giver et nøjagtigt overblik over alle sikkerhedsfaktorer døgnet rundt.

Honeywell (www.honeywell.com)er en førende diversificeret teknologi- og produktionsvirksomhed i Fortune 100-klassen, der forsyner kunder over hele verden med rumfartsprodukter og -tjenester, teknologier til kontrol af bygninger, boliger og industri, turboladere og højtydende materialer. Besøg www.honeywellnow.com for at finde flere nyheder og oplysninger om Honeywell.

 

Denne pressemeddelelse indeholder udtalelser, der muligvis kan opfattes som "forudsigelser" i henhold til Sektion 21E i den amerikanske Securities Exchange Act fra 1934. Med undtagelse af udtalelser, som relaterer sig til historiske fakta, skal alle udtalelser, som omhandler aktiviteter, begivenheder eller udviklinger, som vi eller ledelsen tilsigter, forventer, planlægger, tror eller forudsiger, opfattes som "forudsigelser". Sådanne udtalelser er baseret på visse antagelser og vurderinger, som ledelsen har foretaget med baggrund i ledelsens erfaringer og opfattelse af historiske tendenser, de aktuelle økonomiske og branchemæssige forhold, forventet fremtidig udvikling og andre faktorer, som ledelsen mener, er relevante. De forudsigelser, der er indeholdt i denne pressemeddelelse, er også behæftet med betydelige risici og usikkerheder, herunder uden at være begrænset til, økonomiske, konkurrencemæssige, lovmæssige og teknologiske faktorer, der påvirker vores drift, markeder, produkter, services og priser. Sådanne forudsigelser er ikke garantier for fremtidige resultater og afviger muligvis fra de faktiske resultater, udviklinger og forretningsmæssige beslutninger.

Kontakt

Kristina Lagerstedt

Pressekontakt Field Marcom Manager Europe +46 (0)42 88 135

Relateret materiale