Pressemeddelelse -

Icelandair har sat kursen mod Vancouver

Tirsdag den 13. maj letter første Icelandairfly fra Keflavik til Vancouver. Canadas smukke by på vestkysten er Icelandairs fjerde canadiske destination.

Icelandairs rute til Vancouver er sæsonrute med to ugentlige flyvninger fra 13. maj frem til 13. oktober. Vancouver er det vestilige Canadas største by med 2.3 mio. Indbyggere og er flere gange kåret som verdens bedste og smukkeste by at slå sig ned i.

Icelandairs rute til Seattle lige syd for den canadiske grænse har været og er en succes, så det giver god mening at åbne rute til Vancouver, især i forhold til de skandinaviske destinationer.

Icelandair tilbyder stop-over i Island på vej over Atlanten dvs. man kan vælge at blive i Island i helt op til syv dage uden ekstra billetomkostninger. Rejsen bliver delt op og man får en enestående mulighed for at opleve kontrasten mellem Islands smukke og barske natur og storbyliv 24/7 som f.eks. i Vancouver.

Icelandair flyver til i alt 38 destinationer heraf 12 nordamerikanske og egentlig 13 da selskabet flyver til både JFK og Newark i New York. Udover New York flyver Icelandair også til Boston og Washington D.C. på østkysten, til Orlando i syd, Denver i sydvest, Minneapolis/St. Paul i midten, Seattle på vestkysten og Anchorage i nordvest.

De fire canadiske destinationer er Halifax, Vancouver, Toronto og Edmonton – de to sidstnævnte er helårsruter og hele det nordamerikanske kontinent er dækket godt ind i Icelandairs rutenetværk.

I alt  82 ugentlige flyvninger til Nordamerika er på fartplanen i 2014, som er selskabets mest ambitiøse og omfattende nogensinde

Related links

Emner

  • Turisme

Kategorier

  • flyselskab
  • icelandair
  • reykjavik
  • rejser til island
  • rejser til canada
  • vancouver
  • rejser til vancouver
  • fly til canada
  • fly til vancouver

Icelandair er det førende flyselskab som tilbyder flytransport til og fra Island og det øvrige Europa og som derudover er et attrakttivt alternativ til og fra Nordamerika. Icelandair tilbyder sikre, pålidelige flyforbindelser og udsøgt service til storbyerne på begge sider af Atlanten.

Flyselskabet har base i Island og udnytter således landets gode beliggenhed midt mellem Nordamerika og Europa for at udbygge et stadigt voksende internationalt rutenetværk med Island som centrum. Icelandair er en del af Icelandair Group.

Kontakt

Lea Gestsdóttir Gayet

Pressekontakt Communication Manager +45 33 70 22 00/ +354 5050 300

Relateret materiale