Nyhed -

Oprensning af kviksølv forløber efter planen

Pilotprojektet, der skal fjerne kviksølv fra Høfde 42 ved hjælp af termisk opvarmning, er nu over halvvejs gennem opvarmningen. 

Høfde 42 på Harboøre Tange ud til Vesterhavet er især kendt for forureningen, der stammer tilbage fra 50’erne og 60’erne. Blandingsforureningen indeholder pesticidrester og kviksølv, som er svært skadelig for mennesker, dyr og miljø. Netop nu forsøger man i et pilotprojekt at rense jorden for pesticider og kviksølv ved hjælp af konduktiv termisk opvarmning – også kaldet In-Situ Thermal Desorption – ISTD. Projektet støttes af MUDP – Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram. Og pilotprojektet går godt.

– Projektet er nu mere end halvvejs igennem opvarmningen, og vi kan se, at forureningsstofferne opfører sig som forventet, forklarer Maiken Faurbye, der er afdelingschef i Krüger.

Varmelegemer opvarmer den forurenede jord til adskillige hundrede grader, så forureningsstofferne fordamper. Ved hjælp af vakuum suges den fordampede forurening op af jorden.

– Vi har opsamlet både kviksølv og pesticidstoffer i vores behandlingsanlæg foruden nedbrydningsprodukter fra pesticiderne, fortæller Maiken Faurbye. Foreløbig svarer observationerne til laboratorieforsøgene, hvor 95 pct. af pesticiderne blev destrueret under opvarmningen. Når vi afslutter forsøget senere på året, måler vi forureningsindholdet i jorden for at se, om forureningen er fuldstændig elimineret.

Projektet er det første af sin art i verden, og det giver gode perspektiver for fremtidig oprensning af kviksølv i Danmark og udlandet, for metoden er ofte både et billigere og bedre alternativ miljømæssigt i forhold til at køre jorden væk til ekstern rensning. Kviksølvforurening er yderst skadelig for mennesker og miljø, men har hidtil været et problem med få eller ingen løsningsmuligheder.

Billede: Region MidtjyllandBillede: Region Midtjylland FAKTA

Lokation:
Pilotprojektet udføres på Høfde 42

Partnere: Projektet gennemføres i tæt samarbejde med Region Midtjylland. 

Projektet er støttet af MUDP med 3,1 mio. kr.

Emner

  • Miljø, energi

Kontakt

Anne Abraham

Pressekontakt HR- og Kommunikationsdirektør 39690222

Relateret materiale