Skip to main content

​Københavns Delebiler: Erhverv er essentielle for delebilisme

Blogindlæg   •   Jan 17, 2018 12:06 CET

Michael Regius foran en af LetsGos mange tilgængelige delebiler.

- Delebilskonceptet er genialt. Specielt i de større byer, hvor der er meget trængsel og færre og færre P-pladser. Det er også genialt for erhverv, der gerne vil have en fleksibel og økonomisk billøsning.

Sådan siger Michael Regius, når man spørger ham om, hvorfor han har valgt at engagere sig i delebiler. Michael Regius sidder i bestyrelsen for Københavns Delebiler, men han har også arbejdet hos LetsGo siden 2012. Her arbejder han som Erhvervschef, og er også Buisness Director i datterselskabet LetsGo Fleet Systems. Desuden er han familiefar til en datter, en bonusdatter og en hund.

Antallet af erhvervsmedlemmer hos LetsGo er steget med 50 procent det seneste år. Det er en udvikling, som glæder Michael Regius og resten af bestyrelsen meget. Kombinationen af erhvervsmedlemmer og de private medlemmer gør, at man kan udnytte bilernes potentiale bedst muligt.

- LetsGo har et vist antal biler, og de private medlemmer bruger dem mest om aftenen og i weekenderne. I stedet for at bilerne står stille i disse perioder, udnytter vi kapaciteten på en bil fuldt ud ved at erhverv bruger dem i dagtimerne. Det er til gavn for miljøet og skaber mindre trængslen i byerne, siger Michael Regius.

Der er mange forskellige erhverv, der bruger delebilerne ­­– alt fra selvstændige erhverv, som skal til møder et par gange om ugen, til håndværkerfirmaer, musikere og teatre, der bruger de store kassevogne.

- Nogle af fordelene for erhvervsmedlemmerne er, at de stort set kun betaler, når de bruger bilerne. Desuden kan mange af de mellemstore firmaer spare en firmabil væk ved at vælge LetsGo som supplement til deres egne firmabiler. Det giver dem en økonomisk gevinst og sparer dem fra at tænke på service, vedligeholdelse og andre biludgifter, siger Michael Regius, og tilføjer at Københavns Delebiler også gerne vil have flere erhvervsmedlemmer i deres bestyrelse.

Det er blandt andet på grund af fordelene ved LetsGo, at Michael Regius heller ikke er i tvivl om, at der kun vil komme flere erhvervsbeskæftigede delebiler på de københavnske veje fremover.

- LetsGo startede i 2012 med 44 erhvervsmedlemmer og har netop rundet 750 – den positive vækst kommer helt sikkert til at fortsætte. Vi har kun set toppen af isbjerget, afslutter Michael Regius.

Michael Regius er en af de fem bestyrelsesmedlemmer, der sidder i Københavns Delebiler. De står for blandt andet at afvikle medlemsarrangementer og konkurrencer hos LetsGo.

Vil du vide mere om de andre bestyrelsesmedlemmer? Så læs om Københavns Delebilers kassér her: https://www.mynewsdesk.com/dk/letsgo/blog_posts/letsgo-har-snakket-med-flemming-caspersen-der-er-kasserer-i-koebenhavns-delebiler-og-hoert-naermere-om-hans-forhold-til-letsgo-66558

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar