Skip to main content

Reservationssystem skaber samarbejde mellem Europcar og LetsGo

Nyhed   •   Maj 20, 2016 07:00 CEST

Arbejdet mellem LetsGo og Europcar ligger nu fast

Både delebilordningen LetsGo og Europcar satser på, at deleøkonomi er fremtidens grønne mobilitetsløsning. De to parter har nu indgået et samarbejde om reservationssystemet, LetsGo Carshare System, for dele- og udlejningsbiler.

»Jeg glæder mig til et godt og udbytterigt samarbejde med Europcar. Vi har samarbejdet i lang tid, da vi leaser vores delebiler hos Europcar. Det er fedt, vi nu kan udvide samarbejdet med fokus på at fremme delebilismen via reservationssystemet,« siger Michael Regius, salgs- og erhvervschef i LetsGo.

WeShare, som reservationssystemet hedder hos Europcar, kombinerer bil, flådestyring og booking i en samlet pakkeløsning. Reservationssystemet er særligt henvendt til erhvervslivet, der benytter sig af delebiler og puljebiler. Reservationssystemet kan nemlig både bidrage til en bedre økonomi samt skabe et analytisk overblik over kørsel og forbrug af en bilflåde.

Carsten Malmros, produktchef i Europcar, ser frem til det videre samarbejde med LetsGo. Hos Europcar ser de mange tendenser på, at kunderne hellere vil leje eller lease en bil fremfor at eje en selv:

»Det er vores første skridt mod fremtidens mobilitetsløsninger. Med WeShare kan vi nu tilbyde vores kunder et let tilgængeligt system, som giver fuldt overblik over kørsel og forbrug, således vores kunder kan udnytte deres bilflåde bedre og dermed skabe bedre økonomi. Samtidig målretter vi vores service og tilgængelighed til det vores kunder efterspørger nu og i fremtiden med WeShare.«

Europcar er Danmarks største biludlejningsvirksomhed indenfor korttidsleje og leasing af personbiler, vare- og lastvogne samt busser. Europcars bilflåde udgøres af ca. 7000 biler fordelt på mere end 40 afdelinger.

»Vi bliver klar til fremtidens mobilitet med det nye samarbejde, og vi glæder os til at være med til at sætte det i gang,« siger Carsten Malmros. 

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar

Agree With Privacy Policy