Gå til indhold
Projektchef Esben Trier Nielsen, LINK arkitektur, deler sine erfaringer med social bæredygtighed på et seminar i Stockholm.
Projektchef Esben Trier Nielsen, LINK arkitektur, deler sine erfaringer med social bæredygtighed på et seminar i Stockholm.

Nyhed -

Kan arkitektur løse sociale problemer?

LINK arkitekturs Esben Trier Nielsen er på vej til Stockholm for at deltage i et dialogmøde og en rundbordssamtale om social bæredygtighed og tryghedsrenovering af boligområder. Her giver han eksempler på danske projekter, hvor arkitekturen spiller en afgørende rolle for tryghed og livskvalitet. Det gælder fx Sønderparken i Fredericia, der i kølvandet på modernisering er fjernet fra Socialministeriets ghettoliste.

LINK arkitekturs Esben Trier Nielsen deltager tirsdag den 29. august i et dialogmøde og en rundbordssamtale om social bæredygtighed og tryghedsrenovering af boligområder. Esben mødes med forsker og byplanlægger Cornelis Uittenbogaard og bæredygtighedsrådgiver Niklas Svensson fra COWI i den svenske hovedstad. 

På dagsordenen er muligheder, strategier og succeskriterier i arbejdet med at skabe trygge by- og boligområder. Dialogmødets tre deltagere byder ind med hver deres vinkel på arbejdet med social bæredygtighed. De kommer bredt omkring problematikken - lige fra de sociologiske aspekter til de arkitektoniske greb, der fremmer fællesskab, hjemlighed og tilhørsforhold og endelig til de projekteringsmæssige, hands on-løsninger.

Byggeri fjernet fra ghettolisten
Esben er ekspert på området i kraft af sin erfaring med renovering af flere store boligbyggerier i Danmark. Det gælder bl.a. det almene boligbyggeri Sønderparken  i Fredericia, der i kølvandet på renoveringen blev fjernet fra Socialministeriets liste over udsatte boligområder – den såkaldte ghettoliste.

Pt. arbejder Esben på en omfattende tryghedsrenovering af Danmarks mest utrygge boligområde; Bispehaven i Aarhus. Esben og LINK arkitektur er en del af det team, der skal rådgive om fornyelsen af området og dets 880 boliger. Målet er at transformere de monofunktionelle betonblokke til et mangfoldigt kvarter i en vedkommende og human skala. 

Emner

Kontakt

Kristina Jordt Adsersen

Kristina Jordt Adsersen

Pressekontakt CEO / Arkitekt MAA / Cand.arch. +45 28 40 30 59

Skandinavisk arkitektur med særlig nordisk nerve

LINK Arkitektur er en af Skandinaviens største arkitektvirksomheder med 500 medarbejdere fordelt på 15 kontorer i Danmark, Norge og Sverige. Vores ydelser dækker alle discipliner inden for arkitektur, indretningsarkitektur, landskab og planlægning. Vores ambition er at skabe arkitektur af høj kvalitet, der sikrer en optimal balance mellem høje miljøambitioner, økonomisk rentabilitet og social bæredygtighed. Hos LINK Arkitektur tør vi tænke stort og ikke lade os begrænse af opgaver, der virker umulige. For os handler det ikke kun om arkitektur. Det handler om at skabe rum for bedre liv.

LINK Arkitektur
Paradisgade 4a
8000 Aarhus C
Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum