Gå til indhold
Illustration: LINK arkitektur og K2 Visual
Illustration: LINK arkitektur og K2 Visual

Nyhed -

LINK vinder igen - Nye Vennesla Kirke

LINK Arkitektur vinder konkurrencen om Vennesla Kirke. Et projekt tegnet i tæt samarbejde mellem LINK Arkitektur i Danmark og i Norge.

LINK arkitektur har tegnet et lyst og imødekommende projekt, som inviterer til hverdag og fest.

Med mottoet Samklang skal LINK arkitektur tegne nye Vennesla kirke. Det nye kirkeanlæg skal supplere den gamle Vennesla kirke og fungere som ny hovedkirke i sognet.

LINK arkitektur er udpeget som vinder af opgaven med at tegne nye Vennesla kirke. Af totalt 29 ansøgere, gik tre tegnestuer videre til selve konkurrencen. Og LINK trak det længste strå.

Projektet har fokus på balancen mellem ønsket om en både sakral og skulpturel bygning. En bygning som opfylder kravene til funktionalitet og brugervenlighed for menigheden og de ansatte i kirken. Der er lagt vægt på at skabe en bygning som er socialt, økonomisk og miljømæssig bæredygtig.

Den nye kirke er udformet med respekt for den gamle kirke, samtidigt med at den fremstår selvstændig og tydelig sakral. En arkitektur der viser nutidens og fremtidens hovedkirke i byen.

Effektive og åbne rumforløb er tilpasset flerbrug og fremstår inkluderende og let tilgængelig.

Kirken ligger smukt til i en kirkelund som strækker sig fra Venneslafjorden i vest, skråner svagt opover og kulminerer i den gamle præstebolig, som ligger med ryggen til folkeskolen og et lille højdedrag i øst. Den nye kirke skal fremstå som et tydeligt motiv for enden af aksen.

Den nye kirke vil stimulere til samvær og oplevelser i lokalsamfundet. Mellem kirken og gravlunden etableres en åben plads, som samler gangstierne der kommer ind i området fra syd, vest og nord. Pladsen er en lysning for enden af vandringen gennem den grønne kirkegård, og netop her er kirkens nye omdrejningspunkt forklarer Mathias Wijnen, projektleder hos LINK arkitektur.

Om vinderprojektet "Samklang" udtaler juryen (oversat):

"Efter juryens vurdering er det forslaget “Samklang” der har løst opgaven bedst, og som har samlet det største udviklingspotentiale i forhold til evalueringskriterierne. “Samklang” har en fin rytme og størrelse. Projektet er kommet langt i artikuleringen af rummene, og integreringen af konstruktionen i arkitekturen. I kirkerummet er brugen af konstruktionen til at filtrere lys og udsyn både poetisk og overbevisende.

“Samklang” har en god planløsning som giver anledning til fællesskab og aktivitet på tværs af generationer. Pladsen foran kirken virker samlende og inviterende med fælles indgang og fordelingsrum for alle. Den nye kirke harmonerer godt med den nuværende kirke og fremstår som et tydeligt motiv for enden af landskabsrummet.

Juryen var enstemmig i sin afgørelse og har kåret “Samklang” til konkurrencens vinder.

Behovet for en ny kirke i Vennesla er steget over flere år. Den nuværende Vennesla kirke er for lille til dagens behov, og der har været et ønske om at samle menighedshuset og kontorerne på samme sted.

LINK arkitektur tilbyder en bred vifte af kompetencer indenfor arkitektydelser som sundheds- og omsorgsbyggerier, bolig, urbanisme, plan, landskab, interiør, produktdesign, industribyggeri, teknik og miljø.

Med 16 kontorer og ca. 500 ansatte er LINK arkitektur et af de største arkitektkontorer i Skandinavien både i antal ansatte, antal årlige gennemførte projekter samt omsætning.

Illustration: LINK arkitektur og K2 Visual

Emner

Kontakt

Kristina Jordt Adsersen

Kristina Jordt Adsersen

Pressekontakt CEO / Arkitekt MAA / Cand.arch. +45 28 40 30 59

Skandinavisk arkitektur med særlig nordisk nerve

LINK Arkitektur er en af Skandinaviens største arkitektvirksomheder med 500 medarbejdere fordelt på 15 kontorer i Danmark, Norge og Sverige. Vores ydelser dækker alle discipliner inden for arkitektur, indretningsarkitektur, landskab og planlægning. Vores ambition er at skabe arkitektur af høj kvalitet, der sikrer en optimal balance mellem høje miljøambitioner, økonomisk rentabilitet og social bæredygtighed. Hos LINK Arkitektur tør vi tænke stort og ikke lade os begrænse af opgaver, der virker umulige. For os handler det ikke kun om arkitektur. Det handler om at skabe rum for bedre liv.

LINK Arkitektur
Paradisgade 4a
8000 Aarhus C
Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum