Pressemeddelelse -

Flere byer takker nu ja til grøn omstilling med MANs elektriske bybusser

  • 12 elektriske busser af typen MAN Lions City 12E til Lokalbus A/S
  • De nye eBusser skal køre skal køre i Odder og Skanderborg kommuner
  • Levering vil ske i slutningen af 2021

For kort tid siden kunne MAN Truck & Bus fortælle om sin første ordre på i alt 25 MAN Lion's City 12E-busser, som gennem Anchersen A/S skal køre i København.

Nu skal de fine elektriske MAN busser også en tur til provinsen til glæde for de mange borgere i Odder og Skanderborg kommuner, hvor busselskabet Lokalbus A/S vil stå for selve driften af busruterne.

Odder og Skanderborg kommune er dermed helt fremme, når det gælder kommuner, der aktivt vælger en grønnere profil, når det gælder kommunens offentlige trafik.

Busserne kører primært på grøn strøm fra vedvarende energikilder og ifølge kommunens og busselskabets egne beregninger vil de 12 el-busser reducere kommunens årlige CO2-udledning med cirka 270 ton, når de om kort tid erstatter de nuværende dieselbusser.

Depotopladning garanterer enkel og hurtig opladning

De nye MAN el-busser har en batterikapacitet på 480 KW. Batterierne depotoplades via et standardiseret opladningssystem (CCS-2). MAN Lion's City 12 E har en gennemsnitlig opladningseffekt på 100 kWh og er fuldt opladet på mindre end tre timer - og ved den maksimale opladningseffekt på 150 kWh er opladningstiden endnu kortere. Med opladning i depotet garanterer de langtidsholdbare batterier at busserne let kan indgå i den eksisterende planlægning af den daglige kørsel.

Yderligere fordele ved el-busser

Ud over den grønne kørsel som de nye el-busser giver, har busserne også en række andre fordele for både chauffør, passagerer og for kommunens borgere. Med el-bussens meget svage støjniveau vil alle nyde godt af den nye ”stille-kørsel”. Dertil har busserne en moderne og brugervenlig indretning med bla. opladerstik til mobiltelefoner i alle sæder.

Busserne er med såkaldt lavgulvs design, hvilket gør busserne meget handicapvenlige og lette at stige ind og ud af.

Busserne har 39 faste siddepladser, tre klapsæder og 34 ståpladser

MAN Danmark glæder sig over at endnu en kommune har valgt elektriske busser

”Hos MAN er vi naturligvis meget glade og tilfredse med aftalen med Lokalbus A/S og med Odder og Skanderborg kommuner. Ved vi at vi i vores nye MAN Lion's City 12 E, har en topmoderne og førsteklasses el-bus og vi glæder os over at vi her, kort tid efter lanceringen i Danmark, nu kan byde endnu en operatør og 2 kommuner velkommen. Vi håber naturligvis at andre kommuner og busoperatører vil være interesserede i at høre meget mere om vores præmierede el-busser” siger Jesper Mathiesen, der er Fleet & PTA Tender Manager Citybus hos MAN I Danmark, der har stået for forhandlinger og tilbudsgivning i forbindelse med ordren.

Emner

  • Virksomhed, generelt

Kategorier

  • claus lindholm
  • bybus
  • bus
  • man bus
  • elektriske køretøjer
  • man
  • man lion’s city gl cng
  • man truck & bus danmark a/s
  • man.dk
  • man lions city e

MAN er en af verdens førende producenter af erhvervskøretøjer. MAN Truck & Bus Danmark A/S er et datterselskab i MAN koncernen og en del af VW Group. Det danske selskab beskæftiger 220 medarbejdere, som varetager salget og serviceringen af lastbiler og busser i Danmark. De 220 medarbejdere er fordelt på hovedkontoret i Storkøbenhavn og fem filialer.

Kontakt

Claus Lindholm

Pressekontakt Head of Market Communication – Scandinavia MAN Center Scandinavia (+45) 43 20 77 67

Relateret materiale