Pressemeddelelse -

MAN TGE nummer 20.000 rullet af produktionsbåndet

MAN TGE med det iøjefaldende løveemblem på det mørke frontgitter er en sand succeshistorie for MAN Truck & Bus. Varebil nummer 20.000 blev en MAN eTGE – en 100 % eldrevet TGE.

  • MAN TGE stiger i popularitet – særligt i Danmark
  • MAN Truck & Bus øger salgsteamet for varebiler i Europa med yderligere 100 sælgere før årets udgang

Et kort tilbageblik: MAN TGE fejrede lanceringen på IAA Commercial Vehicles i 2016. Dette markerede MANs adgang til varebilssegmentet og gjorde MAN til en komplet leverandør af erhvervskøretøjer fra 3 til 44 tons. TGE-produktionen startede i et topmoderne produktionsanlæg i Września, Polen i april 2017. Køretøjerne blev først lanceret på markedet i Tyskland, Østrig og Schweiz og i Holland to måneder senere. Nu, kun to år senere, er MAN TGE tilgængelig i over 30 lande, og i slutningen af maj 2019 er TGE nummer 20.000 allerede blevet produceret. Det er en bemærkelsesværdig, stolthedsvækkende præstation for alle, der er involverede.

”For MAN Teamet og i produktionen i Września er dette en stor glæde og en kæmpe succes. Vi nåede denne milepæl betydeligt tidligere, end vi først havde forventet. Det viser på den ene side, hvor godt TGE og MANs serviceportefølje er blevet modtaget på markedet og på den anden side, hvor højt motiverede vores specialiserede, højtuddannede varebilssælgere er, når de rådgiver vores kunder.” Sådan lød ordene fra Martin Imhoff, produktchef for varebilsafdelingen hos MAN Truck & Bus. Desuden påpegede Imhoff at TGE salgsteamet i Europa vil blive udvidet med omkring 100 sælgere inden udgangen af året – op til over 600 sælgere.

I Danmark er glæden over TGE’en også høj, da MAN Danmark er kåret som årets VAN marked inden for egne rækker i MAN organisationen. Prisen er givet ud fra en lang række parametre, såsom salg og omsætning per enhed, som giver den danske varevognsafdeling et resultat, som er bedst i hele verden.

Emner

  • Virksomhed, generelt

Kategorier

  • nicolai sperling
  • elvarebil
  • etge
  • man truck & bus
  • tge
  • varebil
  • van
  • man van
  • man truck & bus danmark a/s
  • claus lindholm
  • man tge

MAN er en af verdens førende producenter af erhvervskøretøjer. MAN Truck & Bus Danmark A/S er et datterselskab i MAN koncernen og en del af VW Group. Det danske selskab beskæftiger 220 medarbejdere, som varetager salget og serviceringen af lastbiler og busser i Danmark. De 220 medarbejdere er fordelt på hovedkontoret i Storkøbenhavn og fem filialer.

Kontakt

Claus Lindholm

Pressekontakt Head of Market Communication – Scandinavia MAN Center Scandinavia (+45) 43 20 77 67

Relateret materiale