Pressemeddelelse -
Auto Awards 2016: Mercedes-Benz nye E-Klasse løber med titlen som årets firmabil
Mercedes-Benz’ nye E-klasse stationcar er blevet kåret som årets firmabil ved Auto Awards 2016, hvor den var oppe mod et stærkt felt bestående af Audi, Kia, Renault og Volvo. Hos Mercedes-Benz Danmark er man stolte over prisen og tilføjer, at man lige nu oplever en stigende efterspørgsel efter den nye intelligente E-klasse.
Årets Auto Awards løb af stablen i Cirkusbygningen den 7. marts 2017, hvor bil- og autobranchen var samlet for at hædre de brancheaktører, som havde gjort en forskel i 2016 – og her vandt Mercedes-Benz E-klasse titlen som årets firmabil.
”Auto Awards beskriver årets firmabil som en innovativ og miljøvenlig bil, der er konkurrencedygtig på beskatning og rig på køreglæde. Det er netop på de parametre, vi mener, at E-klassen står stærkt, så vi er naturligvis meget stolte over at modtage denne pris,” siger Christian Kynding, salgschef hos Mercedes-Benz personbiler i Danmark.
Mercedes-Benz’ nye E-klasse har fået en meget positiv modtagelse i Danmark siden salgsstart i 2016. Salget af E-klassen steg med hele 179 procent i 2016 og et samlet anmelderkorps har rost den nyeste E-klasse for sine intelligente køreegenskaber og smukke design.
”Vi er på en rejse, hvor målet er at gøre Mercedes-Benz til danskernes foretrukne bilmærke i premium-segmentet. Derfor har vi haft fokus på at sætte en konkurrencedygtig pris og dermed også et fornuftig beskatningsgrundlag og netop kåringen af E-klassen til årets firmabil 2016 er en indikation på, at vi er på rette vej,” slutter Christian Kynding.
Kategorier
Mercedes-Benz Danmark A/S er den officielle importør af Mercedes-Benz i Danmark, og er en del af den globale bilkoncern Daimler AG, som har hovedkontor i Stuttgart, Tyskland. Salg af nye biler foregår gennem et netværk af autoriserede og selvstændige forhandlere, ligesom vi har et veludbygget netværk af autoriserede serviceværksteder. Vores søsterselskab Mercedes-Benz Finans Danmark tilbyder bilfinansiering og andre bilrelaterede serviceydelser. Mercedes-Benz har en fælles dansk-svensk organisation, hvor flere funktioner deler ansvaret for de to markeder. Vi er i alt cirka 250 medarbejdere, som løser en række varierende opgaver inden for blandt andet salg, marketing, teknik og service.