Pressemeddelelse -
Fremtidens distribution på Folkemødet
Mercedes-Benz er på Folkemødet med konceptvarebilen VisionVan, der viser et bud på fremtidens intelligente varedistribution, ikke mindst i byerne.
VisionVan er en fuldt elektrisk varebil med et automatiseret varerum, der organiserer lasten, så den næste pakke til levering ligger klar, når kundens adresse nås. Leveringen effektiviseres yderligere ved hjælp af to droner på taget, der muliggør pakkelevering, selv når bilen er i bevægelse.
Mercedes-Benz VisionVan indgår som en integreret del af Fremtidspladsen på Folkemødet, hvor der vil være debatter om bl.a. selvkørende biler, mobilitet, talende robotter og el-drift til tung transport. I denne forbindelse vises også verdens første serieproducerede el-lastbil, Fuso eCanter.
Emner
Kategorier
Mercedes-Benz Danmark A/S er den officielle importør af Mercedes-Benz i Danmark, og er en del af den globale bilkoncern Daimler AG, som har hovedkontor i Stuttgart, Tyskland. Salg af nye biler foregår gennem et netværk af autoriserede og selvstændige forhandlere, ligesom vi har et veludbygget netværk af autoriserede serviceværksteder. Vores søsterselskab Mercedes-Benz Finans Danmark tilbyder bilfinansiering og andre bilrelaterede serviceydelser. Mercedes-Benz har en fælles dansk-svensk organisation, hvor flere funktioner deler ansvaret for de to markeder. Vi er i alt cirka 250 medarbejdere, som løser en række varierende opgaver inden for blandt andet salg, marketing, teknik og service.