Gå til indhold
Mercedes-Benz går udstyrs-amok i Vito

Pressemeddelelse -

Mercedes-Benz går udstyrs-amok i Vito

Mercedes-Benz vil kapre endnu flere varebilskunder fra konkurrenterne og hæver derfor udstyrsniveauet markant for Vito. Blandt andet er komfortførersæde og multifunktionsrat i læder er blevet tilføjet den omfattende liste over standardudstyr, og vælger man versionen med baghjulstræk, følger også automatgear med. Priserne begynder ved 1.795 kr. pr. måned plus moms for Mercedes Vito 114.

Det kan være en kompliceret affære at skulle vælge sin nye varebil, for udvalget af modeller og udstyrsvarianter på markedet er enormt, og selv det mest basale komfort- og sikkerhedsudstyr skal ofte tilvælges som dyrt ekstraudstyr. Men sådan behøver det ikke at være.

Hos Mercedes-Benz Vans har man nemlig sat sig for at gøre det mere enkelt og overskueligt at vælge en Vito, og derfor fås den populære varebil fremover kun i én udstyrsvariant, som til gengæld er imponerende veludstyret.

Samlet vogntogsvægt på op til 5,5 ton
Foruden aircondition, sidevindsassistent og radio med bluetooth omfatter standardudstyret i Vito nu også multifunktionsrat i læder, lys- og regnsensor samt komfortførersæde med armstøtte, armlæn og varme, ligesom man frit kan vælge mellem sidehængslede bagdøre og tophængslet bagklap. Og vælger man sin nye Vito med baghjulstræk, får man desuden automatgear og en samlet tilladt vogntogsvægt på hele 5,5 ton.

Og selvom standardudstyrsniveauet er højere end nogensinde, er priserne overraskende nok ikke fulgt med op. De begynder nemlig ved 1.795 kr. pr. måned i 48 måneder med 60.000 km og 35.000 kr. i udbetaling inkl. afgift og ekskl. moms for Mercedes Vito 114. Og den attraktive pris er ifølge salgschef fra Mercedes-Benz Vans i Danmark, Louise Klink Raaschou, et helt bevidst valg:

”Vi har en ambition om at styrke vores position i midsize-segmentet, så vi kan få endnu flere varebiler fra Mercedes-Benz ud at køre på de danske veje. Vi håber derfor, at mere helstøbte standardbiler samt mere gennemskuelige og attraktive priser vil få endnu flere kunder til at vælge en Mercedes Vito,” siger Louise Klink Raaschou.

Mulighed for endnu mere udstyr
Det er naturligvis muligt at tilkøbe endnu mere udstyr til sin nye Vito. De avancerede LED-forlygter Intelligent Light System fås til 150 kr. pr. måned mens oliefyr fås til 85 kr. pr. måned. Derudover fås desuden fire udstyrspakker:

Cargo-pakke: Trægulv i varerum samt træk til 2.500 kg: 85 kr. pr. måned.

Navi-pakke: Audio 40/15 samt bakkamera: 135 kr. pr. måned.

Safe-pakke: Thorax airbag for fører og passager, windowbags, køreassistentpakke inkl. Blind Spot Assist og vognbaneassistent samt Collission Prevention System: 150 kr. pr. måned.

Complete-pakke: Indfarvede kofangere, parkeringspakke inkl. bakkamera, forkromet kølergrill, sprinklersystem med varme, automatisk klimaanlæg, oliefyr med timer og fjernebetjening, Intelligent Light System-forlygter, Audio 40/15-radio, læderkabine i Artico: 595 kr. pr. måned.

Emner

Kategorier


Mercedes-Benz Danmark A/S er den officielle importør af Mercedes-Benz i Danmark, og er en del af den globale bilkoncern Daimler AG, som har hovedkontor i Stuttgart, Tyskland. Salg af nye biler foregår gennem et netværk af autoriserede og selvstændige forhandlere, ligesom vi har et veludbygget netværk af autoriserede serviceværksteder. Vores søsterselskab Mercedes-Benz Finans Danmark tilbyder bilfinansiering og andre bilrelaterede serviceydelser. Mercedes-Benz har en fælles dansk-svensk organisation, hvor flere funktioner deler ansvaret for de to markeder. Vi er i alt cirka 250 medarbejdere, som løser en række varierende opgaver inden for blandt andet salg, marketing, teknik og service.

Kontakt

Charlotta Bauer

Charlotta Bauer

Pressekontakt PR & Communications Manager +46 (0)707 549 514
Monica Linderoth

Monica Linderoth

Pressekontakt Senior Manager Marketing & PR Marketing & PR, Mercedes-Benz Denmark & Sweden +46406717057

Relateret materiale

Velkommen til Mercedes-Benz Danmark!

Mercedes-Benz Danmark AS er den officielle importør af Mercedes-Benz i Danmark. Salg af nye biler foregår gennem et netværk af autoriserede og selvstændige forhandlere, ligesom vi har et veludbygget netværk af autoriserede serviceværksteder.

Vores søsterselskab Mercedes-Benz Finans Danmark tilbyder bilfinansiering og andre bilrelaterede serviceydelser.

Mercedes-Benz har en fælles dansk-svensk organisation, hvor flere funktioner deler ansvaret for de to markeder. Vi er i alt cirka 250 medarbejdere, som løser en række varierende opgaver inden for blandt andet salg, marketing, teknik og service.

Mercedes-Benz’ fokus på aktiviteterne i Danmark fortsætter med uforandret styrke fra det nye kontor. Den organisatoriske opbygning af Mercedes-Benz i hhv. Danmark og Sverige fortsætter derfor uforandret, og der er en række fælles administrative funktioner som HR, økonomi og IT, der fremover vil være samlet i Malmö.

Mercedes-Benz Danmark AS er en del af den globale bilkoncern Mercedes-Benz Group, som har hovedkontor i Stuttgart, Tyskland.