Gå til indhold
Mercedes-Benz offentliggør første interiørbilleder fra den ny G-Klasse

Pressemeddelelse -

Mercedes-Benz offentliggør første interiørbilleder fra den ny G-Klasse

Siden 1979 er G-Klassen blevet produceret i flere end 300.000 eksemplarer og har for længe siden cementeret sin status som levende offroad-legende. Med sit komplet opdaterede interiør og talrige nye funktioner har den ny G-Klasse gennemgået den mest markante transformation i modellens snart 40-årige karriere.

G-Klassen er ubetinget topmodellen blandt offroad-køretøjer i luksusklassen. De specielle dørhåndtag med den karakteristiske lyd, når døren lukker, det udvendigt monterede reservehjul på bagklappen og de fremtrædende blinklys kombineret med de kantede, udvendige linjer er med til at definere bilen. Trods næsten fire årtier i produktion, har udviklingen aldrig stået stille. Og det er formentlig grunden til, at den ny G-Klasse er mere fascinerende end nogen sinde.

Kompromisløs luksus og praktisk elegance

G-Klassen har altid formået at kombinere sine robuste og anerkendte offroad-egenskaber med luksus på harmonisk vis. Blandt de mest markante kendetegn i interiøret er håndtaget foran forsædepassagerene, som understreger bilens ophav. Kontakterne til differentialespærene er ligeledes langtfra forsøgt gemt væk, men derimod placeret centralt mellem de midterste luftdyser. Begge er omhyggeligt fremhævet i den elegante kabine som hver deres betryggende reminder til chauffør og passagerer om G-Klassens kompromisløse egenskaber, når asfalten slipper op og erstattes af mudder eller blødt sand.

Det nydesignede instrumentpanel har som standard analog speedometer og omdrejningstæller i tidløst, klassisk design. Som ekstraudstyr fås desuden digital instrumentering i skikkelse af en 12,3” skærm som den, der findes i E- og S-klassen. De virtuelle instrumenter smelter her sammen med skærmen over centerkonsollen, og chaufføren kan vælge mellem de tre displaytemaer ”Classic”, ”Sport” og ”Progressive” og samtidig tilpasse skærmene med informationer fra bl.a. navigation, radio og kørecomputeren alt efter behov.

Større mål giver bedre plads

Den ny G-Klasse er vokset, og det kan mærkes i kabinen. Her har bagsædepassagererne fået hele 150 mm ekstra benplads, mens benpladsen foran er vokset med 38 mm. Desuden er G-Klassen vokset i bredden. Det betyder hele 68 mm ekstra albuerum foran og 56 mm på bagsædet.

Chaufføren er som altid placeret højt og relativt tæt på den stejle forrude, hvilket sikrer et glimrende udsyn. Samtidig er det muligt at kontrollere infotainmentsystemet helt uden at flytte hænderne fra rattet takket være det berøringsfølsomme Touch Sensitive på rattet, der reagerer på samme måde som skærmen på en smartphone.

Den ny G-Klasse har præmiere på North American Auto Show i Detroit i midten af januar 2018.

Emner


ercedes-Benz Danmark A/S er den officielle importør af Mercedes-Benz i Danmark, og er en del af den globale bilkoncern Daimler AG, som har hovedkontor i Stuttgart, Tyskland. Salg af nye biler foregår gennem et netværk af autoriserede og selvstændige forhandlere, ligesom vi har et veludbygget netværk af autoriserede serviceværksteder. Vores søsterselskab Mercedes-Benz Finans Danmark tilbyder bilfinansiering og andre bilrelaterede serviceydelser. Mercedes-Benz har en fælles dansk-svensk organisation, hvor flere funktioner deler ansvaret for de to markeder. Vi er i alt cirka 250 medarbejdere, som løser en række varierende opgaver inden for blandt andet salg, marketing, teknik og service.

Kontakt

Charlotta Bauer

Charlotta Bauer

Pressekontakt PR & Communications Manager +46 (0)707 549 514
Monica Linderoth

Monica Linderoth

Pressekontakt Senior Manager Marketing & PR Marketing & PR, Mercedes-Benz Denmark & Sweden +46406717057

Relateret materiale

Velkommen til Mercedes-Benz Danmark!

Mercedes-Benz Danmark AS er den officielle importør af Mercedes-Benz i Danmark. Salg af nye biler foregår gennem et netværk af autoriserede og selvstændige forhandlere, ligesom vi har et veludbygget netværk af autoriserede serviceværksteder.

Vores søsterselskab Mercedes-Benz Finans Danmark tilbyder bilfinansiering og andre bilrelaterede serviceydelser.

Mercedes-Benz har en fælles dansk-svensk organisation, hvor flere funktioner deler ansvaret for de to markeder. Vi er i alt cirka 250 medarbejdere, som løser en række varierende opgaver inden for blandt andet salg, marketing, teknik og service.

Mercedes-Benz’ fokus på aktiviteterne i Danmark fortsætter med uforandret styrke fra det nye kontor. Den organisatoriske opbygning af Mercedes-Benz i hhv. Danmark og Sverige fortsætter derfor uforandret, og der er en række fælles administrative funktioner som HR, økonomi og IT, der fremover vil være samlet i Malmö.

Mercedes-Benz Danmark AS er en del af den globale bilkoncern Mercedes-Benz Group, som har hovedkontor i Stuttgart, Tyskland.