Pressemeddelelse -

​Norsk Wi-Fi til Bornholmslinjen

Norsk hightech fra øverste hylde skal løse den svære opgave med at sikre stabilt internet på Bornholmslinjens rute mellem Rønne og Ystad.

Godt nyt til færgegæster på ruten mellem Rønne og Ystad. Molslinjen har taget fat på den svære opgave med at sikre stabilt internet på ruten og mener at have fundet løsningen i form af norske Spectro Remote, som også har sikret stabilt internet på hurtigfærgerne over Kattegat.

”Vi mener at have fundet den bedst mulige løsning på en ret kompliceret udfordring, og den teknologi sender vi med Express 1 til Bornholm,” siger Molslinjens kommercielle direktør, Jesper Skovgaard.

Udfordringen består i at skyde internet næsten 35 kilometer ud over vandet og ramme en hurtigfærge, som bevæger sig med op mod 70 kilometer i timen. Løsningen er en gyro- stabiliseret antenne på skibet og kraftige antenner på landsiden af både Bornholm og Sverige.

”Vi har vænnet os til, at vi kan være online overalt, og vi har lagt os i selen for at finde en løsning, som giver stabilt og brugbart bredbånd på færgen,” siger Jesper Skovgaard.

Molslinjen tager sin første tur mellem Rønne og Ystad den 1. september 2018. Inden da skal Molslinjens teknikere på tur til Rønne og Ystad for at finde de mest optimale steder at sætte antenner op på land.

For yderligere information kontakt venligst Molslinjens PR- og kommunikationschef, Jesper Maack på 20 19 62 15 eller mail jma@molslinjen.dk 


Om Molslinjen

  • Molslinjen råder i dag over fire moderne hurtigfærger; hurtigfærgen Max Mols og de tre superfærger, Express 1, Express 2 og Express 3, der er blandt verdens største katamaraner.
  • De fleksible superfærger kan tage op til 1.000 passagerer. Vogndækket kan indeholde en kombination af op til 417 personbiler, 60 motorcykler samt laste campingvogne, busser og op til 30 lastbiler på en overfart.
  • Molslinjen sikrer med Kattegat-ruterne Aarhus-Odden og Ebeltoft-Odden en hurtig, effektiv og behagelig rejse mellem Sjælland og Jylland.
  • Molslinjen overfører mere end 1,3 mio. personbilsenheder og næsten 2,8 mio. passagerer om året.
  • Den 1. september overtager Molslinjen besejlingen af Bornholm. 

Kontakt

Jesper Maack

Pressekontakt PR- og Kommunikationschef +45 20 19 62 15

Relateret materiale