Pressemeddelelse -

Nu kan man også se Mungo Park-teater i Hillerød

I 2012 åbner Mungo Park midlertidigt en scene i Hillerød med start i januar og februar med tre forestillinger, hvorefter vi vender tilbage med fuldt program i oktober, november og december. Intet ændrer sig i Allerød, hvor vi spiller som vanligt. Baggrunden for udvidelsen er et spektakulært år, hvor Mungo Park har afviklet flere forestillinger end nogensinde og samtidig har spillet for fulde huse. 

”Vi kan se, at vi allerede tiltrækker gæster fra hele Nordsjælland. At foretage en midlertidig udvidelse med en scene i Hillerød, giver os en mulighed for både at få plads til dem, der i dag går forgæves, og samtidig komme ud til et nyt publikum”, siger Mungo Parks direktør Martin Lyngbo.  

Forestillingerne bliver afviklet i de bygninger, der tidligere husede Det Fri Aktuelt på Milnersvej 43. Om det siger Martin Lyngbo: 

”Det er nogle fantastiske fysiske rammer med stort potentiale for teaterdrift. På længere sigt kan vi sagtens forestille os at flytte ind permanent og vise vores forestillinger både i Hillerød og Allerød”. 

De første tre forestillinger, vi præsenterer i Hillerød, er succesforestillingerne KVINDE KEND DIN KROP, OPSANG og vores kommende DETTE BURDE SKRIVES I NUTID. Dermed bliver det teatergæsterne i Hillerød, som først får chancen for at se dramatiseringen af Helle Helles bestseller. 

KVINDE KEND DIN KROP – i Hillerød 
KVINDE KEND DIN KROP er dramatiseringen af de populære og indflydelsesrige bøger om kvinder og krop. Forestillingen har spillet for fulde huse siden premieren og tidligere på året blev forestillingen kåret som Reumert-vinder 2011. Historien udspiller sig som en collage af udtræk fra bøgernes vejledninger, vævet sammen af tanker, følelser og erfaringer fra virkelighedens kvindeliv. 
Spilledage: 25. – 28. januar 2012 kl. 20.00Se kalender
Køb billetter til KVINDE KEND DIN KROP i Hillerød herLæs mere om KVINDE KEND DIN KROP her

OPSANG – i Hillerød 
OPSANG er allerede nu set af mere end 60.000 teenagere og deres forvoksede medsammensvorne. Forestillingen er en krasbørstig komedie og en dansende musical, koreograferet på lige dele syngende moralske lussinger og teatralske bøllebank, der revser Danmarks ungdom gennem syv dødssynder. 
OPSANG er produceret i samarbejde med BaggårdTeatret. 
Spilledage: 6. – 7. februar 2012 kl. 20.00, den 7. februar også kl. 10.00
Se kalenderKøb billetter til OPSANG i Hillerød herLæs mere om OPSANG her

DETTE BURDE SKRIVES I NUTID – i Hillerød 
DETTE BURDE SKRIVES I NUTID er baseret på Helle Helles succesroman af samme navn. Dorte Hansen tager hver dag toget til København for at passe sit studie, men når sjældent frem. Der er meget, der forstyrrer: Forældrene, mændene og godstogene, der kommer buldrende natten igennem. 
Vi inviterer til gratis forpremiere i perioden, hvor skuespillerne foretager de sidste justeringer. Invitation til forpremiererne bliver sendt ud via Mungo Parks nyhedsmail
Spilledage: 25. og 27. februar 2012 kl. 20.00. 
Tilmelding til nyhedsmailen kan ske herLæs mere om DETTE BURDE SKRIVES I NUTID.

Related links

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kategorier

  • hillerød
  • mungo park i hillerød
  • kunst teater
  • teater mungo park
  • skuespil billetter
  • skuespil
  • kulturoplevelser
  • kulturevents
  • teaterforestilling
  • teater
  • teater billetter
  • mungo park

Mungo Park er et repertoireteater med et fast tilknyttet ensemble. Mungo Park lader det være op til publikum at afgøre, hvor længe en forestilling skal spille. Det kan vi gøre, fordi vi har fastansat et ensemble af landets mest talentfulde unge skuespillere. 

Hos os biver en god forestilling længe i repertoiret. Gode forestillinger skal have tid og plads til, at publikum kan komme og opleve dem!

Kontakt

Niels Gerner

Pressekontakt Kommunikationschef +45 40422804

Relateret materiale