Gå til indhold
Årets første taler på Mynewsday: Fremtidens journalister

Blogindlæg -

Årets første taler på Mynewsday: Fremtidens journalister

Årets Mynewsday handler om at tage chancer. “Når forandringens vinde blæser, er der nogle, der bygger læhegn, andre bygger vindmøller” siger et kendt kinesisk ordsprog. Vi hylder dem, der ser muligheder fremfor begrænsninger.

I kommende blogindlæg præsenterer vi de fire talere på Mynewsday den 9. nov. Vi starter med Zetland.

For fem år siden sad fire unge journalister i gode jobs. Én arbejdede hos TV2, en anden på Politiken og en tredje skrev for Euroman. Der var pensionsordninger, barselsorlov og ordnede forhold. Alligevel var der noget, som skurrede.

De etablerede medier var i krise. Tilliden dalede, kun de mest loyale læsere var tilbage, og cheferne rev sig i håret over vigende indtægter.

Mange glas rødvin blev drukket, mens journalisterne Silke Bock, Hakon Mosbech, Lea Korsgaard og Jakob Moll gentagne gange mødtes efter arbejde og talte om mediebranchens udfordringer. En dag tog de konsekvensen og sagde op, og i marts 2012 blev medievirksomheden Zetland stiftet. Zetland udgiver lange journalistiske fortællinger i form af singler og arrangerer journalistiske sceneshows. Det er fremtidens journalistik på en helt ny måde.

Zetland har allerede været nomineret til Cavling-prisen, er blevet udvalgt til at være blandt erhvervslivets 100 største talenter og har fået finansieret opbygningen af et helt nyt dagligt kvalitetsmedie, der går i luften januar 2016.

På Mynewsday den 9. nov. fortæller partner og redaktør Silke Bock, hvordan fremtidens journalister arbejder og hvad kommunikationsafdelinger kan lære af Zetlands succes.

Emner

Kategorier

Kontakt

Relateret materiale

  • Mynewsday 2015: Mod til at forandre

    Mynewsday 2015: Mod til at forandre

    Den 9. november samler Mynewsdesk kommunikations- og mediebranchen til årets vigtigste event. Der er få pladser tilbage, så book din billet og vær én af de 300 deltagere, der - helt gratis - kan være med på Mynewsday den 9. nov. Det bliver en dag fyldt med inspiration til både kommunikatører og journalister.

  • Hele programmet for Mynewsday

    Hele programmet for Mynewsday

    På mandag samler vi kommunikationsbranchen til Mynewsday: en formiddag med spændende foredragsholdere og inspiration. Årets talere forandrer den måde, vi tænker kommunikation og PR. Mynewsday er en dag med inspiration til at gøre dit arbejde nemmere, sjovere og mere kreativt. Her kan du se hele programmet.

  • 5 tips til at skrive, så dit content bliver læst

    5 tips til at skrive, så dit content bliver læst

    Inden jeg kom til Mynewsdesk, arbejdede jeg som journalist for en af landets store dagblade. Det var udfordrende, givende og interessant, men også presset. Det værste var irrelevante pressemeddelelser med stavefejl, pdf-design og kontaktpersoner, der ikke var til at få fat på. De historier droppede jeg hurtigt at skrive.

  • Mynewsdesk for journalister - skræddersy selv dine nyheder

    Mynewsdesk for journalister - skræddersy selv dine nyheder

    Får du også uendeligt mange pressemeddelelser, der ryger direkte i skraldespanden? Den situation førte i 2003 til, at Mynewsdesk blev skabt som et bindeled mellem virksomheder og journalister. Mynewsdesk blev skabt af journalister - til journalister.

  • Månedens Journalist: Marie-Louise Andersen

    Månedens Journalist: Marie-Louise Andersen

    Journalist Marie-Louise Andersen arbejder på Århus Stiftstidende. Redaktionen får hver dag hundredevis af henvendelser, og hun ved, hvordan man gør journalisterne interesserede i en historie.

  •  Årets anden taler på Mynewsday: få succes med strategisk kommunikation

    Årets anden taler på Mynewsday: få succes med strategisk kommunikation

    Hvad betyder det for en virksomhed, når man har et konkret mål og arbejder strategisk med sin kommunikation? Det satte Telia sig for at undersøge, og på Mynewsday fortæller pressechef David Engstrøm og social media manager Camilla Wilfert, hvordan det har transformeret Telias kommunikation.

  • Det bedste fra Mynewsday både før, under og efter den 9. nov.

    Det bedste fra Mynewsday både før, under og efter den 9. nov.

    Den 9. november samler Mynewsdesk kommunikations- og mediebranchen til årets vigtigste event #MNDay15. Fire interessante foredragsholdere inspirerer ud fra dagens fokus, som er at tage chancer. For de, der ikke fik en billet i tide, er der alligevel mulighed for at følge med. Læs her hvordan.

  • Årets tredje taler på Mynewsday: Danmarks social media-troldmand

    Årets tredje taler på Mynewsday: Danmarks social media-troldmand

    Den 9. nov. samler vi kommunikations- og mediebranchen til Mynewsday. Vi hylder dem, der ser muligheder fremfor begrænsninger. “Når forandringens vinde blæser, er der nogle, der bygger læhegn, andre bygger vindmøller”, siger et kendt kinesisk ordsprog. I blogindlæg præsenterer vi de fire talere på Mynewsday den 9. nov. Her kan du møde Mindshares social media wizz Jacob Holst Mouritzen.

  • Årets fjerde taler på Mynewsday: Huffington Post's danske blogger

    Årets fjerde taler på Mynewsday: Huffington Post's danske blogger

    Den 9. nov. samler vi kommunikations- og mediebranchen til Mynewsday. Vi hylder dem, der ser muligheder fremfor begrænsninger. “Når forandringens vinde blæser, er der nogle, der bygger læhegn, andre bygger vindmøller”, siger et kendt kinesisk ordsprog. I blogindlæg præsenterer vi de fire talere på Mynewsday den 9. nov. Her kan du møde stifteren af bevægelsen Stop Spild af Mad Selina Juul.

  • Det bedste fra Mynewsday 2015

    Det bedste fra Mynewsday 2015

    Passionerede talere, et helt nye mediebillede og mod til at turde tænke nyt. Årets Mynewsday var større end nogensinde, og de mange deltagere netværkede med branchekolleger, oplevede Mynewsdesk's univers og blev inspireret til nye ideer. Her er det bedste fra dagen.

  • “Inspirationen ramte mig som et højre hook”

    “Inspirationen ramte mig som et højre hook”

    Michelle Gram, ansvarlig for Digital og Social kommunikation i Københavns Kommune, meldte sig til Mynewsday på trods af erfaring med skuffende konferencer. Da hun gik derfra, var det med en anden følelse. I dette gæsteblogindlæg fortæller hun, hvordan Mynewsday forløb fra hendes plads i salen.

Relaterede events