Skip to main content

Fremtidens PR

Blogindlæg   •   Mar 10, 2017 15:00 CET

Ifølge et studie udarbejdet af Mynewsdesk, mener mere end 85% af kommunikatører, at teknologi vil spille en betydelig rolle i fremtiden. De fleste, som arbejder med PR, mener, at deres arbejdsopgaver vil blive langt mere strategiske og analytiske i løbet af de næste fem år. Dette skyldes, at den teknologiske udvikling påvirker arbejdsprocesserne inden for PR, som dermed bliver mere kvantitative og datastyrede.

Udviklingen inden for PR

Kommunikatører vil fremover være specialiserede inden for forskellige områder af PR. Det er derfor langt fra alle virksomheder, der på nuværende tidspunkt har den fulde ekspertise, som de har brug for. Det forventes, at outsourcing til PR-bureauer vil stige i fremtiden, da bureauerne kan tilbyde de specialiserede evner, der vil være brug for, og samtidig være fleksible. Alt efter hvilken strategi virksomheden benytter, vil der være brug for varieret ekspertise. 

Fremtidens kommunikation

Ændringen i metoderne inden for kommunikation har en stor effekt på udviklingen af PR. Nogle eksperter forudser, at video- og billedbeskeder vil blive den primære kommunikationsmetode i fremtiden, og at tekstbeskeder derfor ikke vil have samme betydning som nu. En pressemeddelelse i fremtiden vil derfor indeholde mindre tekst og mere multimedie indhold.

Samtidig kan man regne med, at tonen i kommunikationen vil forandres. Mere end 80% af kommunikatører forventer, at teknologi vil tillade dem at fokusere på personlig kommunikation i løbet af de næste fem år. Individuelle skræddersyede beskeder kan blive en ekstrem effektiv metode til at nå ud til den yngre generation, som forventes at have en meget mere personlig tilknytning til brands end deres forgængere.

At ansætte det rette talent

I forbindelse med udviklingen af PR er det vigtigt at tilegne sig adgang til det talent, der er brug for, når man skal udvikle en stærk kommunikationsstrategi. Én mulighed kan være at anvende bureauer, og freelancers, når der er brug for ekstra ekspertise i stedet for at ansætte dem permanent. En anden mulighed er at anvende rekrutteringsbureauer, da de vil kunne hjælpe med at finde den rette ekspertise. Den ekspertise, der vil være ekstra stor efterspørgsel på, vil være analytiske evner, da der vil være behov for at analysere og måle effekterne af diverse kommunikationstiltag. Der vil også være efterspørgsel på evner indenfor strategiudvikling.

Udvikling af omstillingsparate teams

Det er vigtigt, at fremtidens teams er omskiftelige og forberedte på forandringer, hvis de skal have en chance for at opnå succes. Dette involverer også, at de skal være i stand til at omfavne nye medietyper, finde nye innovative metoder til at nå ud til den digitale generation og være forberedte på at ændre strategi så snart, man finder ud af, at den man anvender ikke virker.

Sådan forbereder du dig på fremtidens PR

For at finde ud af mere om “The PR Revolution” og forberede dig på det, som kommer, skal du læse den tredelte e-bogserie. Du vil få praktiske råd om, hvordan man udvikler en PR-strategi.

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar

Ved at indsende kommentaren accepterer du, at dine personoplysninger behandles i overensstemmelse med Mynewsdesks privatlivspolitik.