Skip to main content

Kom på forkant med efterårets content

Blogindlæg   •   Jul 10, 2018 10:00 CEST

Inden feriestemningen tog over, afholdt Mynewsdesk webinaret "Lær at finde de gode historier". Her fik deltagerne et skub med på vejen til at finde gode historier og finde tid til at tænke og skrive kreativt.

Hvis du ikke lyttede med, så får du her et kort resumé af webinaret.

Se hele webinaret her (30 minutter)

Webinaret blev styret af Mynewsdesks Communications and Marketing Manager Katrine Barslev, som blev gæstet af David Rasmussen, PR and Marketing Manager hos B2B-virksomheden CatalystOne og Rikke Iben Neess, pressekontakt hos Fuldkornspartnerskabet.

De talte blandt andet om, hvad man gør, når kreativiteten strejker, og der går tør agurketid i idékassen.

David: Jeg kan varmt anbefale at lave en content kalender. Så kommer det ikke bag på en, at påske eller fars dag nærmer sig. Det kan både være nationale mærkedage eller små lokale arrangementer, som man skal huske at skabe content til.

Rikke: Vi får lavet årlige undersøgelser fra YouGov, og med de svar som udgangspunkt skriver jeg pressemeddelelser og nyheder. Det giver god inspiration, som man kontinuerligt kan hente.

Mynewsdesk har samlet en masse tips fra vores kunder, og de blev delt i webinaret:

  • Tænk i storytelling. Produktlanceringer kan blive for selvsmagende, og det gennemskuer journalisterne. Tænk i stedet på at skrive noget almengyldigt, om tendenser som vedrører mange.
  • Brug tal og statistikker. Journalister er vilde med data og at kunne se en udvikling, og det bliver mere nyhedsværdigt og troværdigt.
  • Tag flere chancer. Vi hører ofte fra de journalister, vi taler med, at historier fra brands kan være kedelige og tørre, og de gider ikke læse dem. Hvis du vil blive læst, bør du arbejde med dine tekster.
  • Brug dine kolleger som ambassadører. Hvis du virkelig er strandet, så brug de tekster, du har, i stedet for at kæmpe for at finde noget nyt. Vi anbefaler at alliere dig med dine kolleger, som agerer som ambassadører på sociale medier, når de deler dit indhold.

På webinaret talte de også om vigtigheden af at planlægge i forvejen for at strukturere sin tid bedre, men også have luft i kalenderen for at kunne reagere hurtigt på nyhedsstrømmen.

Der blev også tid til et kig på Fuldkornspartnerskabets og CatalystOnes newsrooms. Her er det især sæsonaktuelle historier (f.eks et tilbagekig på året der gik), tekster med kendte kilder eller cases, og news you can use (f.eks. opskrift på rugbrød), som får læsertallene i vejret.

Se hele webinaret her (30 minutter) og hold øje i Mynewsdesks newsroom efter kommende webinarer. 

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar

Ved at indsende kommentaren accepterer du, at dine personoplysninger behandles i overensstemmelse med Mynewsdesks privatlivspolitik.