Skip to main content

Således vil teknologiske trends påvirke kommunikation og PR i 2017

Blogindlæg   •   Mar 15, 2017 09:30 CET

Når man som kommunikatør skal implementere en PR-strategi, spiller teknologi en betydelig stor rolle. Mere end 85 procent af alle kommunikatører forventer et øget fokus på teknologi inden for de næste fem år, og derfor er det altafgørende, at man som kommunikatør forbereder sig på fremtiden.

Her er de mest populære teknologiske trends

1. “Big Data” kræver kraftfulde analyseværktøjer

I 2017 vil det være endnu vigtigere at kunne måle effekten af dine PR-kampagner. Analyseværktøjer var allerede meget populære i 2016, og der er en stigning i efterspørgslen på at kunne analysere større mængder data. Data understøtter alle aspekter inden for moderne marketing og PR. Dette er grunden til, at flere og flere marketing-platforme i større eller mindre grad tilbyder dataanalyse.

2. Det skiftende sociale medielandskab

Kommunikation mellem virksomheder og deres kunder udspiller sig i højere grad på sociale medier end på traditionelle kanaler såsom email og telefon. Når nutidens kunder har et problem eller et spørgsmål, forventer de, at de kan kontakte virksomhederne gennem sociale medier og modtage svar med det samme.

I 2017 forudser eksperterne, at Facebook, Pinterest og Instagram vil blive vigtigere for kommunikatører, da disse platforme tiltrækker et engageret publikum. Desuden vil 2017 sandsynligvis blive året, hvor Twitter vil opleve nedgang.

3. Video bliver fremtidens kommunikationsform

Vi oplever et skift, hvor vi går væk fra de gængse tekstbeskeder, som vi kender dem i dag. Da stort set alle i den udviklede del af verden har adgang til hurtige internetforbindelser, vil man uden besvær kunne sende billedmateriale. Billeder og videoer evner at skabe troværdighed og autenticitet, hvilket er en nødvendighed i en tid, hvor man altid er på vagt over for svindelnumre.

Kreative video- og billedværktøjer er allerede nogle af de mest populære værktøjer, som bliver anvendt af mere end 50 procent af kommunikatører. Der findes mange forskellige værktøjer, og det er derfor vigtigt for kommunikatører, at de er i stand til at vælge de rette, når de skal skabe involverende videomateriale.

4. Emailen vil stadig være relevant

I 2017 vil email stadig være en vigtig kommunikationsform mellem virksomheder og deres kunder. Det er dog essentielt, at virksomhederne tilpasser metoden og formatet, så de passer til forbrugernes vaner. De fleste læser for eksempel deres emails via mobiltelefonen, hvilket indikerer, at emails derfor skal tilpasses dette format. Der er samtidig en sandsynlighed for, at kommunikatører vil integrere email med andre aspekter af deres kommunikationsprocesser. Dette kan for eksempel være, at den seneste generation af chatbots kan sende emails til kunder ved at bruge data fra deres samtaler for at personliggøre indholdet. Des mere personlig kommunikationen bliver, des mere værdifuld vil den blive, når de skal bygge stærke kunderelationer.

Hold dig opdateret med de nyeste trends inden for teknologi

Hvis du undrer dig over, hvordan du holder dig opdateret inden for de nyeste PR- og kommunikationstrends, skal du læse den tredelte e-bogserie “Digital PR Revolution”. I denne serie vil du finde informationer om de nyeste værktøjer og tips til, hvordan du inkorporerer dem i din PR-strategi. 

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar

Ved at indsende kommentaren accepterer du, at dine personoplysninger behandles i overensstemmelse med Mynewsdesks privatlivspolitik.