Nyhed -
Får global anerkendelse for dyrevelfærd
En stor, global NGO, BBFAW (Business Benchmark on Farm Animal Welfare), der måler dyrevelfærd, har i sin netop offentliggjorte undersøgelse anerkendt Nestlés bestræbelser på at forbedre dyrevelfærd i hele sin forsyningskæde.
For første gang rangerer Nestlé som en "Tier 2"-aktør (næsthøjeste kategori) i den årlige undersøgelse af fødevareindustriens bestræbelser på at forbedre standarder rundt om i verden og placerer virksomheden i en gruppe af førende virksomheder i branchen. I den gruppe ligger fx også danske Danish Crown.
Placering i ’Tier 2’ – eller 'Niveau 2' – betyder, at dyrevelfærd er integreret i Nestlés forretningsstrategi.
Nestlé får særlig anerkendelse for forbedringer af rapporteringen og gennemsigtigheden af dyrevelfærdspraksis i sin forsyningskæde.
I en kommentar til rangeringen siger Nestlés Global Head of Operations, Magdi Batato:
”Vi bekymrer os om dyrevelfærd, og vi er forpligtet til at forbedre behandlingen af husdyr. Vi er glade for at gå op til Tier 2 i ’Business Benchmark on Farm Animal Welfare index’ i år. Det anerkender vores bestræbelser på at forbedre gennemsigtighed og rapportere om vores fremskridt. Vi vil fortsætte med at samarbejde med andre i fødevareindustrien for at gøre yderligere forbedringer. ”
Nestlé bruger animalske proteiner som ingrediens i en række produkter. Nestlé har taget en række skridt og forpligtet sig til dyrevelfærd, herunder:
Dagens BBFAW-vurdering anerkendte også Nestlés rolle i samarbejdet med Global Coalition on Animal Welfare, verdens første industriledede samarbejde med det formål at fremme dyrevelfærd globalt.
For mere information om dyrevelfærd på Nestlé: https://www.nestle.com/ask-nestle/environment/answers/nestle-welfare-farm-animals
Yderligere informationer fås ved henvendelse til kommunikationschef Martin Broberg, Nestlé Danmark: 2321 2371
Nestlé er verdens største fødevarevirksomhed og er også den virksomhed, der investerer mest i fødevareforskning, nemlig ca. 11 mia. kr. om året. Nestlé er til stede i 189 lande i verden og har 308.000 medarbejdere, hvoraf 5.000 arbejder med forskning og udvikling. Nestlé omsætter årligt for ca. 650 mia. kr. Virksomhedens formål er at øge livskvaliteten og bidrage til en sundere fremtid. Nestlé tilbyder en bred vifte af produkter og serviceydelser til mennesker og kæledyr gennem hele deres liv. Nestlés mere end 2.000 mærker spænder fra globale brands som Nescafé, Nespresso, Nesquik, After Eight, Purina Petfood, NAN, Cheerios og KITKAT til lokale favoritter som fx OSCAR. Nestlé bygger sin strategi på ernæring, sundhed og velvære. Nestlé har hovedkontor i den schweiziske by Vevey, hvor den blev grundlagt for mere end 150 år siden.