Pressemeddelelse -
Mindre parti Smarties chokolade mangler dansk tekst
På grund af en meget beklagelig fejl gør Nestlé Danmark A/S opmærksom på, at en lille mængde Smarties 38 g rør er endt i butikkerne uden at være mærket på nordisk/dansk. De er i stedet mærket på tysk.
Produktet fejler ikke noget og er af den sædvanlige kvalitet, men vi ønsker at gøre allergikere opmærksom på, at produktet indeholder allergenerne mælkepulver, hvedemel, vallepulver (mælk) og smørfedt (mælk).
Det drejer sig om varepartiet med følgende data:
Batch nr.: L62940734
Bedst før dato: 10.2017
EAN Stregkode: 40345192 (tysk)
De fejlmærkede emballager kan være solgt til: COOP (Dagli’Brugsen, Kvickly, SuperBrugsen); Dansk Supermarked (Netto); Reitan (Arctic, Inco, COMA Købmændene, Løvbjerg, Rema 1000, Circle K, Hørkram), Supergros (Kiwi, Meny, Spar, Min Købmand, S-engros, Shell, Pisiffik Grønland, Pilersuisoq Grønland.
Virksomhed, der tilbagetrækker: Nestlé Danmark A/S, Arne Jacobsens Vej 7, 2300 København S. Tlf. 80 300 100
Råd til forbrugerne: Personer med allergi over for mælk og hvedemel bør undlade at spise produktet. Produktet kan kasseres eller leveres tilbage til butikken, hvor det er købt.
Ingen andre Smarties produkter er berørt af dette.
Produktet har tysk stregkode og vil derfor blive afvist ved langt de fleste kasser. Har nogle forbrugere alligevel fået produktet med hjem og har spørgsmål, er de velkomne til at kontakte Nestlés forbrugerservice på tlf.: 80 300 100 eller e-mail: forbrugerkontakt@dk.nestle.com.