Gå til indhold
Nestlé Cocoa Plan leverer mere bæredygtig kakao

Pressemeddelelse -

Nestlé Cocoa Plan leverer mere bæredygtig kakao

Nestlé Cocoa Plan er i løbet af året blevet udvidet for at sikre et større udbud af kvalitetskakao fra bæredygtige plantager, og for at øge antallet af bønder og lokalsamfund, som nyder godt af Nestlé Cocoa Plan. Dette har resulteret i, at Nestlé Cocoa Plan har leveret en rekord stor mængde kakao.

Inden for rammen af Nestlé Cocoa Plan er der i alt blevet indsamlet 38.000 tons bæredygtigt håndteret kakao af god kvalitet fra bønder over hele verden i perioden fra oktober 2011 og frem til september 2012. Det er over en femtedel mere end sidste år.

Nestlé Cocoa Plan hjælper  bønder  og lokalsamfund ved at give dem langsigtet økonomisk sikkerhed og uddannelse.

Nestlé arbejder tæt sammen med de personer, der er involveret i alle trin af Nestlé Cocoa Plan forsyningskæden for at sikre et langsigtet bæredygtigt flow af kvalitetskakao.

I 2013 har Nestlé en målsætning om, at op til 15% af de samlede kakaoforsyninger skal komme fra bønder, som er omfattet af Nestlé Cocoa Plan.

Hjælp til bønderne

Hidtil i 2012 har Nestlé for første gang uddelt over en million kakaoplanter til bønder.

Globalt har Nestlé trænet mere end 21.000 bønder dette år, det er over 10% flere end i 2011. Dette inkluderer over 9.900 bønder i Elfenbenskysten.

Frem til udgangen af 2015 skal Nestlé træne yderligere 24.000 bønder i landet, og plante  tre millioner kakaoplanter mere.

Nye skoler

Som en del af Nestlé Cocoa Plan samarbejder Nestlé med World Cocoa Foundation i Elfenbenskysten om at bygge eller renovere 40 skoler i løbet af en fireårig periode. Projektet omfatter også oplæring af undervisere, forbedring af  de voksnes læsefærdigheder og  øget kendskab til børnearbejde i lokalsamfundene.

For Nestlé betyder dét at etablere en bæredygtig forsyningskæde, at vi støtter de lokalsamfund, som vi opererer i, og uddannelse er en vigtig del af dette. En ny Nestlé Cocoa Plan skole er blevet åbnet i Kranzadougou, en Coopahk landsby i Elfenbenskysten ved Duékoué området i Moyen-Cavally. Yderligere ni World Cocoa Foundation skoler som Nestlé støtter, bliver åbnet i landet i oktober 2012.              

Undersøger udbuddet

Udover at udvide Nestlé Cocoa Plan har Nestlé indgået et samarbejde med Fair Labor Assosiation (FLA) for at sikre et flow af bæredygtigt kakao i Elfenbenskysten.

Tidligere på året annoncerede Nestlé og Nestlés partnere, at de ville involvere lokalsamfundene i landet i en fælles indsats for at forhindre forekomsten af børnearbejde i kakaoplantager. Dette skulle ske ved at øge kendskabet til børnearbejde og ved at oplære bønderne til at kunne identificere børn i risikozonen, og til at kunne gribe ind, hvis der er et problem.

Nestlé har udarbejdet en handlingsplan som følger forslagene i FLAs rapport om Nestlés forsyningskæde for kakao i Elfenbenskysten, som FLA udarbejdede tidligere på året.

De nødvendige tiltag for at bekæmpe børnearbejde blev prioriteret. Dette indebar også skabelsen af et illustreret Nestlé leverandørkodeks. Dette er snart klar og vil blive distribueret til mere end 25.000 kakaobønder i Elfenbenskysten.

Monitorering og afhjælpning

Nestlé fortsætter sit arbejde med leverandører, certificeringspartnere og andre organisationer for at sikre, at dem, der arbejder i kakaoforsyningskæden får en bedre viden om børnearbejde.

Nestlé og International Cocoa Initiative, en organisation som arbejder med kakaoindustrien, lokalsamfundene og fagforeningerne, har indledt et pilotprojekt, der indebærer et nyt ”monitorerings- og afhjælpningssystem” i 40 lokalsamfund, som omfatter to kakao co-operativer i Elfenbenskysten.

Virksomheden har også for første gang gennemført undervisning om børnearbejde for 115 medarbejdere hos leverandører og for 75 af Nestlés egne medarbejdere.

Gennemsigtighed

Nestlé har forpligtet sig til gennemsigtighed igennem hele processen og omkring sin handlingsplan.

Nestlés og FLAs første møde for interessenter vil blive afholdt i Abidjan, i Elfenbenskysten, inden årets udgang. Et møde, der vil fokusere på yderligere forbedringer af handlingsplanen og på monitorering og afhjælpning af lokalsamfundene.

Nestlé Cocoa Plan’s hjemmeside, med nærmere detaljer om virksomhedens arbejde med kakaobønder og samarbejdspartnere, findes nu på fem sprog.

Relateret information:

Nestlé Cocoa Plan

Creating Shared Value

Fair Labour Association

International Cocoa Initiative

Læs mere om Nestlés arbejde med at levere bæredygtig kakao:

VIDEO: Nestlés Cocoa Plan in Action

Nestlés tiltag for at forhindre børnearbejde som svar på rapport fra Fair Labor Association vedrørende virksomhedens forsyningskæde for kakao

Nestlé er den første fødevarevirksomhed som samarbejder med Fair Labor Association

Opstart af samarbejdet med Fair Labor Association

Emner

Kontakt

Anna Rise

Anna Rise

Pressekontakt Kommunikationschef, Danmark

Velkommen til Nestlé Danmark!

Nestlé Danmark forhandler og markedsfører en række stærke varemærker som NESCAFÉ, NAN, Hälsans Kök, Maggi, Smarties, After Eight, NESCAFÉ Dolce Gusto, NESQUIK, FITNESS og CHEERIOS.

Alle produkter produceres ud fra en målsætning om at give forbrugeren et kvalitetsprodukt, som smager godt og samtidig er sundt.