Gå til indhold
Nestlé og Institut for Menneskerettigheder bag banebrydende hvidbog

Pressemeddelelse -

Nestlé og Institut for Menneskerettigheder bag banebrydende hvidbog

Nestlé er den første multinationale virksomhed til offentligt at rapportere på dens indvirkning på menneskerettighederne i syv lande samt på, hvad virksomheden gør for at forbedre dem. Forud for den internationale Menneskerettighedsdag har selskabet offentliggjort en hvidbog (PDF, 1 Mb), som anvender information fra vurderinger af indvirkningen på menneskerettighederne udført i samarbejde med det danske Institut for Menneskerettigheder (IMR) i Angola, Colombia, Kazakhstan, Nigeria, Rusland, Sri Lanka og Uzbekistan.

Hvidbogen (PDF, 1 Mb), som blev præsenteret ved det årlige forum om menneskerettigheder og erhverv i sidste uge i Geneve, sætter fokus på de foranstaltninger, som Nestlé har taget for at forbedre sin præstation med hensyn til menneskerettighederne i de individuelle lande såvel som på virksomhedsniveau.

Banebrydende hvidbog

"Denne hvidbog er banebrydende inden for menneskerettigheder og erhverv", udtalte Allan Lerberg Jørgensen, leder for afdelingen Menneskerettigheder og Erhverv på Institut for Menneskerettigheder.
"Vurderinger af indvirkningen på menneskerettighederne er en ny videnskab. Ingen ved helt, hvad de er eller bør være"
, forklarede han videre.

"Ved at dele de erfaringer, vi har gjort, håber vi på at kunne fremme denne praksis. Det stykke arbejde, vi har gjort, er langt fra perfekt, og der er muligvis ting, vi har overset.
Hvorimod vurderinger af indvirkningen på menneskerettighederne stadig er en sjældent forekommende bedste praksis i erhvervslivet, er det at dele resultaterne offentligt at gå et skridt videre. Nestlé fortjener stor anerkendelse for at være den måske første virksomhed til at tage dette skridt"
, tilføjede han.

Nestlé og Institut for Menneskerettigheder

Institut for Menneskerettigheder (IMR) arbejder sammen med virksomheder for at tage fat på negative såvel som positive indvirkninger, som virksomhederne har på menneskerettighederne. Nestlé har samarbejdet med IMR siden 2008, hvor virksomheden bad organisationen om at udføre en gab-analyse af dens virksomhedspolitik og procedurer vedrørende menneskerettigheder.

I 2010 underskrev Nestlé en partnerskabsaftale med IMR om at støtte virksomheden i dens forpligtelse til at respektere menneskerettighederne som fremsat i dens Corporate Business Principles. Som en del af denne forpligtelse har Nestlé udviklet og implementeret et Due diligence-program for menneskerettigheder med otte grundpiller, hvori vurderinger af indvirkningen på menneskerettighederne spiller en vigtig rolle.

For at foretage en vurdering af indvirkningen på menneskerettighederne kræver det, at man indgår i en dialog med medarbejdere, kontrahenter, leverandører, landmænd, medlemmer af lokalsamfundet og eksterne interessenter for at opnå en bedre forståelse af omfanget og betydningen af den indvirkning på menneskerettighederne, som virksomhedens erhvervsmæssige aktivitet afføder.

Emner

Kategorier

Kontakt

Anna Rise

Anna Rise

Pressekontakt Kommunikationschef, Danmark

Velkommen til Nestlé Danmark!

Nestlé Danmark forhandler og markedsfører en række stærke varemærker som NESCAFÉ, NAN, Hälsans Kök, Maggi, Smarties, After Eight, NESCAFÉ Dolce Gusto, NESQUIK, FITNESS og CHEERIOS.

Alle produkter produceres ud fra en målsætning om at give forbrugeren et kvalitetsprodukt, som smager godt og samtidig er sundt.