Skip to main content

Sukker-revolution: 30 pct. mindre i chokolade med ny forskning

Pressemeddelelse   •   Mar 29, 2018 09:02 CEST

Ved at strukturere sukker anderledes har nogle af Nestlés 5.000 fødevareforskere fundet ud af at reducere sukker med 30 pct. i Milkybar Wowsomes - uden at det kan smages. Det skal nu udbredes til andre Nestlé-chokolader.

30 pct. mindre sukker – og alligevel smager det lige sødt i munden! Det gennembrud har Nestlé netop lanceret i den kendte Milkybar med brug af kun naturlige ingredienser, og det kan komme til at betyde meget for sukkerreduktion i konfekture – og måske senere andre produkter – fremover. Opdagelsen er en del af Nestlés formål at forbedre livskvaliteten og bidrage til en sundere fremtid.

Nogle af Nestlés 5.000 forskere har nemlig fundet en måde at strukturere sukker anderledes på. Ved at skabe en porøs struktur i sukkeret opløses sukkeret hurtigere i munden – lidt ligesom vi kender det fra candy floss – og derved kan Nestlé nu sænke den samlede sukkermængde i sine konfektureprodukter med op til 40 pct. og samtidig opretholde den velkendte smag. Forskerne har simpelthen fundet en metode, så tungen modtager den stærkt reducerede sukkermængde på en stort set identisk måde i forhold til, at den samme chokolade ikke havde et reduceret sukkerindhold.

Det gjorde Nestlé, der er verdens største fødevarevirksomhed, i stand til at lancere Milkybar Wowsomes i påsken i Storbritannien, Irland og Tjekkiet. Milkybar Wowsomes har mælk, som den ingrediens, der er mest i af i produktet, og derudover indeholder det fx sprød havre.

Det er meningen, at Nestlés gennembrud skal bruges i en række andre chokoladeprodukter. I Danmark sælger Nestlé fx Kit Kat, After Eight, Smarties, Quality Street, l’Atélier og Lion Bar,

Gennembruddet er et led i Nestlés løfte om at reducere sukkerindholdet i alle sine produkter med 5 pct. i gennemsnit inden 2020 (2020 commitments).Det er også et led i Nestlés bestræbelser på løbende at reducere salt, sukker og fedt i alle sine produkter. Sidste år forbedrede Nestlé ca. 8.000 produkter på den måde, hvad Nestlé også gjorde i årene før.

”Vi er ikke længere så aktive som man kunne ønske med stillesiddende arbejde, meget tid foran computeren, mobiltelefonen eller fjernsynet. Mangel på motion, større portionsstørrelser og et stort indtag af sukker kan føre til overvægt og livsstilsygdomme så som diabetes. I Danmark er ca. 60 pct. overvægtige eller lider af fedme. Mange er bevidste om konsekvenserne, men alligevel bliver der hygget med søde sager som sodavand og slik. Det er derfor vigtigt, at man arbejder med løsninger, som bevarer den gode smag i produkter, samtidig med at sukkerindholdet reduceres så vidt det er muligt,” siger Martin Broberg, kommunikationschef i Nestlé Danmark.

Læs mere om forskningsgennembruddet her: fact sheet (pdf, 500Kb).

Nestlé er verdens største fødevarevirksomhed og er også den virksomhed, der investerer mest i fødevareforskning, nemlig ca. 11 mia. kr. om året. Nestlé er til stede i 189 lande i verden og har 328.000 medarbejdere, hvoraf 5.000 arbejder med forskning og udvikling. Nestlé omsætter årligt for ca. 580 mia. kr. Virksomhedens formål er at øge livskvaliteten og bidrage til en sundere fremtid. Nestlé tilbyder en bred vifte af produkter og serviceydelser til mennesker og kæledyr gennem hele deres liv. Nestlés mere end 2.000 mærker spænder fra globale brands som Nescafé, Nespresso, Nesquik, After Eight, Purina Petfood, NAN, Cheerios og Kit Kat til lokale favoritter som fx OSCAR. Nestlé bygger sin strategi på ernæring, sundhed og velvære. Nestlé har hovedkontor i den schweiziske by Vevey, hvor den blev grundlagt for mere end 150 år siden.

Yderligere informationer fås ved henvendelse til kommunikationschef Martin Broberg, Nestlé Danmark: 2321 2371