Skip to main content

Få fredagsbilletter til NorthSide

Pressemeddelelse   •   Feb 12, 2018 09:10 CET

Så er der ved at være udsolgt af endagsbilletter til fredag

Billetsalget til NorthSide går lige nu i et forrygende tempo, og derfor er der ikke overraskende snart udsolgt af endagsbilletter til fredagens koncerter. Derfor opfordrer arrangørerne nu til, at man ikke venter for længe, hvis man vil sikre sig en billet til dette års festival.

- Jeg synes, vi i år har et historisk stærkt program til NorthSide, og der er stadig masser af fantastiske navne på vej. Men interessen for fredagen, der blandt andet byder på koncerter med Liam Gallagher, The National, A Perfect Circle, Queens of the Stone Age og Dizzy Mizz Lizzy har været særlig stor, og derfor nærmer vi os nu udsolgt for den dag med temmelig hurtige skridt.

Det fortæller talsmand for NorthSide, John Fogde, der samtidig kan afsløre, at salget af endagsbilletter til de øvrige to dage går i næsten samme tempo, og at der formodentlig ikke vil gå længe, før der også kan meldes om få billetter til både torsdag og lørdag.

Der er lige nu offentliggjort 24 navne til dette års udgave af NorthSide inklusive Björk, Beck, Diplo, Father John Misty, Future Islands, Nik & Jay og Tyler, the Creator, og det forventes, at den færdige plakat til NorthSide 2018 vil ligge klar i slutningen af måneden.

Det foreløbige program for NorthSide 2018 er følger: A Perfect Circle – Aurora – Beck – Björk – C.V. Jørgensen – Cigarettes After Sex – Deerhunter – Diplo – Dizzy Mizz Lizzy – Father John Misty – Future Islands – Jimmy Eat World – Liam Gallagher – Mashrou’ Leila – Mike D – Nik & Jay – Queens of the Stone Age – Rhye – Richie Hawtin CLOSE – Sleaford Mods – Susanne Sundfør – The National – Thundercat – Tyler, The Creator

NorthSide 2018 afvikles i Ådalen ved Aarhus i dagene 7.-9. juni.

Besøg NorthSide.dk eller Facebook for mere om NorthSide 2018.