Skip to main content

Jagwar Ma erstatter Modest Mouse

Pressemeddelelse   •   Jun 06, 2013 14:41 CEST

Den australiske duo er kommet på plakaten til NorthSide 2013 efter morgenens aflysning

Tidligere i dag måtte vi desværre meddele, at amerikanske Modest Mouse har meldt afbud til NorthSide 2013 for at fokusere på indspilningerne til deres kommende album. Men bookerne har arbejdet hurtigt og er nu klar med en erstatning til programmet.

Det drejer sig om den australske duo Jagwar Ma, der udsender deres debutalbum senere i denne måned. Bandet spiller psykedelisk pop, der ligger et sted mellem MGMT og Tame Impala med inspiration fra Stone Roses og The Charlatans. De har tidligere turneret med Foals og The xx, og både NME og Noel Gallagher har fremhævet bandet som et navn, man skal holde øje med.

Vi er meget spændte på at præsentere den første danske koncert med dette fremadstormende band på NorthSide.

Jagwar Ma udsender debutalbummet “Howlin” mandag 10. juni.

NorthSide 2013 er udsolgt og afvikles i Ådalen ved Aarhus i dagene 14.-16. juni.

Besøg NorthSide.dk eller facebook.com/northsidefestival for mere info om NorthSide 2013.