Pressemeddelelse -

Udsolgt til NorthSide!

Der er nu fuldstændig udsolgt af alle billettyper til NorthSide 2013

Det er omkring en måned siden, at NorthSide kunne melde udsolgt af partout-billetter til årets festival, og nu er det også slut med endagsbilletterne. Dermed er der fuldstændig udsolgt til NorthSide 2013.

I alt 25.000 har sikret sig billet til fjerde udgave af NorthSide, der siden 2010 har udviklet sig fra en enkelt dag med fem danske navne og 5.000 gæster til en tre dage lang musikbegivenhed med tre scener og internationale topnavne som Arctic Monkeys, Band of Horses, The Knife, Nick Cave & the Bad Seeds og Portishead.

- Efterspørgslen efter billetter har overgået vores vildeste fantasier, og det er helt fantastisk nu at kunne melde udsolgt af alle billettyper to uger før festivalens start. Vi har året igennem kunnet mærke en meget stor interesse for NorthSide ikke bare i forhold til annonceringer af navne til plakaten, men også i forbindelse med events, workshops, koncerter og via de sociale medier. Et stadig stigende antal føler et tilhørsforhold til NorthSide og har et ønske om at påvirke festivalens udvikling, hvilket vi er meget stolte og beærede over. Så vi ser i den grad frem til at bruge tre dage sammen med dem i Ådalen.

NorthSide solgte i september sidste år alle de billige Early Bird-billetter på kun syv dage. Herefter røg kombi-biletterne, der giver adgang til både SPOT Festival og NorthSide 2013, og i april røg først endagsbilletterne til lørdag og derefter alle partout-billetterne.

Med omkring to uger til første band går på scenen i Ådalen er de sidste endagsbilletter nu væk, og dermed kan NorthSide som den første danske festival i 2013 melde fuldstændig udsolgt.

Related links

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kategorier

  • northside
  • northside festival
  • musik
  • festival
  • aarhus

NorthSide 2013 afvikles i Ådalen ved Aarhus i dagene 14.-16. juni. Billetter kan købes via Billetlugen.dk.

Besøg NorthSide.dk eller facebook.com/northsidefestival for mere info om NorthSide 2013.

Kontakt

Relateret materiale