Gå til indhold
Sideshow
Sideshow

Pressemeddelelse -

Sideshow bliver hjem for en futuristisk og foruroligende forestilling

Det populære spejltelt vender tilbage til NorthSide med en spektakulær kabaret og masser af musik, burlesque, cirkus, swing dans og naturligvis også glitter wrestling

For tredje år i træk kommer der dans, cirkus og freaks i området omkring det smukke spejltelt på NorthSide, og som noget nyt kan publikum i år komme med dybt ind i den eksotiske verden. Som noget nyt præsenterer Sideshow nemlig workshops hver eftermiddag, hvor man kan lære tricks og trin fra Sideshow-universets farvestrålende artister.

Der handler om cirkus og gøgleri med tricks, finesse og artisteri, swing-dansens fjedrende hop og naturligvis burlesque-performernes forførende og sensuelle kropslighed. Det hele præsenteres af en stribe af de performers, man kan opleve under NorthSide; ikke mindst i Sideshows seneste tiltag – The Electric Cabaret.

Det er eventbureauet Dream Engine, der sammen med Kabaret Kopenhagen præsenterer The Electric Cabaret, et kæmpestort og spektakulært feature length show, hvor publikum hver aften inviteres indenfor i et futuristisk, dystopisk univers inspireret af Mad Max, Blade Runner og Metropolis.

Med i showet kan man opleve Kabaret Kopenhagens egne burlesque-stjerner Sophie Sioux, Porcelina og Momo Lamarr. Mød Berlins egen freakshow femme fatale Princess Tweedle Needle, som lever op til sit navn i ordet skarpeste forstand. Under loftet svæver Michiel Tange van Leeuwen, en akrobatisk alien, alt imens de smukke Sweet Burlesque-dansere forsøder gæsternes tilværelse.

Mærk også de tunge tribal-rytmer fra den afrikanske rytme- og dansegruppe Ngatch Fall Family, og lad dig overvælde af det pulserende og forbløffende liv, der udspiller sig til The Electric Cabaret!

Udover workshops og kabaret kan man gennem festivalens tre dage også opleve DJ’s og stemningsfyldte koncerter af showbands såsom Zirkus, Electric Swing Circus, Orkestr Partisanski, The Orgelheimers, Verdensmænd, Nola Love og naturligvis de populære Glitter Wrestling-shows!

Så når der bliver brug for en pause fra de økologiske bobler og diverse luksusanretninger, er Sideshow det perfekte modspil til dem, der tør fordybe sig i en pikant, farvestrålende, provokerende og fascinerende underverden bag NorthSides pænere facade.

Se hele programmet for Sideshow på NorthSide.dk.

NorthSide 2019 afvikles i Ådalen ved Aarhus i dagene 6.-8. juni 2019, og billetter kan købes via NorthSide.dk.

Related links

Emner

Kategorier


NorthSide 2019 afvikles i Ådalen ved Aarhus i dagene 6.-8. juni. Bemærk at prisen stiger den 31. maj.

Besøg NorthSide.dk eller Facebook for mere om NorthSide 2019.

Kontakt

Pressekontakt

Pressekontakt +45 48 88 00 81

Lars Esmarch

Pressekontakt PR Manager Presse & Kommunikation 48888811 northside.dk/presse

Relateret materiale

NorthSide afholdes i Eskelunden, Aarhus

NorthSide har på ti år udviklet sig fra en juni-dag på Tangkrogen med fem danske navne i 2010 og to udsolgte dage i Ådalen ved Aarhus med internationale topnavne i 2011 til en prisvindende festival i verdensklasse med 35.000 gæster og gennem tiden navne som Radiohead, Frank Ocean, Björk og Nick Cave på plakaten.

Både 2014 og 2015 var udsolgt med 35.000 gæster, og i 2017 var den tidligst udsolgte i festivalens historie og største med 40.000 gæster. NorthSide kunne i 2019 fejre 10-års jubilæum sammen med blandt andre New Order, Major Lazer, Khalid, Migos og Bon Iver.

NorthSide har et højt ambitionsniveau, der ikke kun reflekteres i et stort musikbudget og et ønske om at bringe endnu flere internationale topnavne til Aarhus, men også i et konstant arbejde for at stille de bedst mulige faciliteter til rådighed, når det kommer til lyd, lys og sceneopbygning, så både musikere og publikum vil få en fantastisk oplevelse på festivalen. Musikken vil altid være det vigtigste på NorthSide, og når kernepublikummet er kvalitetsbevidste musikelskere, skal dette naturligvis reflekteres både i programmet og i omgivelserne.

NorthSide har slået sig op på kerneværdierne Innovation, Bæredygtighed og Musik, og de tre punkter er fortsat i fokus både i det forberedende arbejde, på selve festivalpladsen, og når der skal vælges samarbejdspartnere. Eksempelvis er alt materiale til NorthSide trykt på stenpapir, som er den mest bæredygtige papirløsning, og man har eksperimenteret med ølkrus, der var lavet af mælkesukker fra majs og gulerødder, der nedbrydes i jorden efter et par måneder. I 2017 kunne man desuden præsentere et udvalg af mad, der som den første festival i Danmark var 100% økologisk på tværs af alle madboder samt artist- og crewcatering.

Fra festivalens side er man desuden interesseret i at aktivere det aarhusianske erhvervsliv samt trække på de enorme ressourcer, byen har at tilbyde både på uddannelsesinstitutionerne og i de forskellige foreninger og organisationer, der gennem året forsøger at sætte sit præg på byen. Dette er indtil videre blandt andet sket gennem workshops på Aarhus Universitet, oprettelse af en camino på Brabrandstien, forskellige barer på festivalpladsen, diverse kunstprojekter samt udviklingen af en bæredygtigheds- og innovationsstrategi.

Festivalen har gennem årene samarbejdet med Tuborg, AROS, Mejlgade For Mangfoldighed, Aarhus Kommune, GAFFA, Innovation Lab, WorldPerfect, SPOT Festival, Kaospiloterne, AU Center for Entreprenørskab og Innovation. Kunstakademiet, Arkitektskolen, Oppenheimer og mange andre for at skabe en innovativ festival, hvor det primære fokus naturligvis er på musikken, men hvor der er også plads til kreativitet, udsving, opfindsomhed, skævheder og samhørighed.

På særdeles kort tid er NorthSide blevet en aarhusiansk succeshistorie, der samtidig har udviklet sig til at være en af landets mest interessante kulturbegivenheder.