Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Billigt på ski midt i ugen

Det er tydeligt, at danskerne prioriterer skiferien højt. Skidestinationerne fra København er godt booket for vinteren generelt, og skoleferien i de kommende uger er naturligt nok de allermest eftertragtede uger. Men det er stadig muligt selv at arrangere en billig skiferie, hvis man er fleksibel med rejsetidspunkt.

På grund af stor efterspørsel i Danmark har Norwegian øget frekvensen fra København til Salzburg fra en ugentlig afgang sidste år til to ugentlige afgange i skisæsonen 2010/2011. Derfor er det i denne sæson også blevet muligt at rejse via Salzburg og Geneve på forlænget weekend fra onsdag til lørdag eller fra lørdag til onsdag.

Mange planlægger skiferien i god tid og har derfor allerede booket for vinteren. Der er dog stadig ledige sæder til gode priser, især hvis man er fleksibel med rejsetidspunkt.
Rejs fx onsdag-onsdag, og book selv dit hotel hos de lokale.

Priseksempel Geneve:

Skiområdet Megéve
Skiområdet i Megéve består af tre områder med i alt 325 km pister og 84 lifter. Rochebrune-området består mest af nordvendte pister. Mont d´Arbois og Le Jaillet er sydvestvendte, brede boulevard pister. Byen ligger i 1113 m, og skiområdet ligger mellem 850-2350 m. Liftkort koster mellem 970-1350 DKK for seks dage afhængig af, hvor stort et område man ønsker dækket.

http://www.megeve.com/uk/hiver/ 

Fly tur/retur onsdag 16. februar-23. februar: 881 DKK www.norwegian.com

Billeje onsdag til onsdag: 1540 DKK www.norwegian.com eller

Bus tur/retur ca. 580 DKK/person www.gva.ch/en/desktopdefault.aspx/tabid-70/

Lejlighed i Megéve: Hotel Residence Rent 847 euro for to personer onsdag-onsdag  www.hotels.com

Samlet pris per person: 5608 DKK* (Fly, bus, liftkort, overnating i lejlighed)

 

Yderligere information:
Johan Bisgaard Larsen, presse- og markedschef, Norwegian Danmark, +45 31 31 31 28

*Priserne er fundet 11. februar og kan have ændret sig siden

Emner


Norwegian
Norwegian er Skandinaviens største og Europas tredjestørste lavprisselskab med direkte ruter såvel indenrigs i Norge, Danmark og Sverige som til destinationer i Europa, Nordafrika og Mellemøsten (238 ruter og 95 destinationer pr. september 2010). Med lave priser og kundevenlige løsninger har selskabet haft en stærk passagervækst de senere år. Norwegian fragtede 10,7 millioner passagerer og omsatte for 7,3 milliarder norske kroner i 2009. Selskabet blev børsnoteret i 2003 og har i dag ca. 2.000 ansatte og 53 fly i sin flyflåde (oktober 2010). Selskabet får leveret i alt 73 nye fly af typen Boeing 737-800 i perioden 2008 – 2014. Norwegian vil have en af Europas mest moderne og miljøvenlige flyflåder, når de nye fly er indfaset. For yderligere information se www.norwegian.com

Følg Norwegian på Facebook her.

Følg Norwegian på YouTube her.

Kontakt

Pressevagt

Pressevagt

Pressekontakt Kun for medier + 47 815 11 816

Norwegian

Norwegian-koncernen er et førende nordisk luftfartsselskab med hovedkontor i Fornebu uden for Oslo i Norge. Selskabet har over 8.200 ansatte og ejer to af de førende flyselskaber i Norden: Norwegian Air Shuttle og Widerøe's Flyveselskap. Widerøe blev opkøbt af Norwegian i 2024 med et formål om at gøre det endnu nemmere at rejse på tværs af de to flyselskabers netværk.

Norwegian Air Shuttle, det største norske flyselskab med omkring 4.700 ansatte, tilbyder et omfattende rutenetværk, der forbinder de nordiske lande med et bredt udvalg af europæiske destinationer. I 2023 transporterede Norwegian over 20 millioner passagerer og havde en flåde på 87 Boeing 737-800 og 737 MAX 8-fly.

Widerøe's Flyveselskap, Norges ældste flyselskab, er Skandinaviens største regionale flyselskab. Flyselskabet har mere end 3.500 ansatte. Widerøe opererer hovedsageligt lufthavne med korte landingsbaner i de norske landdistrikter og driver flere statslige kontraktruter (PSO-ruter) ud over sit eget kommercielle netværk. I 2023 havde flyselskabet 3,3 millioner passagerer og en flåde på 48 fly, herunder 45 Bombardier Dash 8-fly og tre Embraer E190-E2-fly. Widerøe Ground Handling leverer ground handling-tjenester i 41 norske lufthavne.

I Norwegian-koncernen er bæredygtighed en hovedprioritet, og koncernen har forpligtet sig til at reducere CO2-udledningen fra sine aktiviteter betydeligt. Blandt de mange initiativer, er det mest bemærkelsesværdige, investeringen i produktion og brug af fossilfrit flybrændstof (SAF). Norwegian stræber efter at blive det bæredygtige valg for sine passagerer og bidrager aktivt til omstillingen af luftfartsindustrien.