Skip to main content

God passagervækst for Norwegian i september

Pressemeddelelse   •   Okt 09, 2012 08:02 CEST

Passagervæksten fortsatte for Norwegian i september måned med en stigning på 11 pct. sammenlignet med same periode sidste år. Selv med en kapacitetsvækst på 21 pct. holder belægningen sig høj med 80 pct. også for september.

I September i år fløj 1.647.702 passagerer med Norwegian. Den totale trafikvækst (RPK) steg med 20 pct., mens kapaciteten steg med 21 pct. Belægningen var på 80 pct. i september, den samme som sidste måned. På indtægtssiden er tallene også positive med en stigning i enhedsindtægten (RASK) på 7 pct.

“Jeg er meget tilfreds med månedens trafiktal, som ikke mindst viser en godt tilpasset kapacitetsstigning. Vi fylder flyene godt, hvilket betyder, at vores øgede flytilbud er blevet rigtig godt modtaget af kunderne,” siger administrerende direktør Bjørn Kjos.

Norwegian opererede 99,7 pct. af de planlagte flyvninger I august, hvoraf 90,2 pct. afgik til tiden

Se detaljerede trafiktal i vedlagte PDF.

Kontaktpersoner:
Kommunikationsdirektør Anne-Sissel Skånvik, tlf. + 47 97 55 43 44
Finansdirektør Frode Foss, tlf. + 47 91 63 16 45

Norwegian 
Norwegian er Skandinaviens næststørste flyselskab og det tredjestørste lavprisselskab i Europa. Med lave priser og kundevenlige løsninger har Norwegian haft en stærk passsagertilvækst de seneste år. I 2011 transporterede selskabet 16 millioner passagerer. Norwegian tilbyder i dag 300 ruter til 114 destinationer i Europa, Nordafrika og Mellemøsten. Flyselskabet har 2500 ansatte og en flyflåde bestående af 64 fly. Norwegian indfaser løbende nye fly og har en totalordre på levering af 277 fabriksnye fly af typen Boeing 737-800 MAX og Airbus 320neo. Når alle flyene er på plads, kommer Norwegian til at have en af Europas mest moderne og miljøvenlige flyflåder. Norwegian var det første flyselskab, der tilbød WiFi om bord på europæiske flyvninger. I 2013 planlægger flyselskabet at starte langdistanceflyvninger til USA og Asien fra Stockholm og Oslo. For mere information besøg www.norwegian.com   

Følg Norwegian på Facebook her.

Følg Norwegian på YouTube her.



Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar