Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Norwegian åbner ny rute til Venedig

2. juli begynder flyselskabet Norwegian hver lørdag at flyve direkte fra København til gondolernes by, Venedig. I marts øger selskabet også antallet af daglige afgange til London fra to til tre mandag til fredag.

Norwegian fortsætter med at udvide i Danmark og åbner til sommer ny rute til Venedig og øger samtidig frekvensen til London.

”Venedig anses af mange som romantikernes by. Den smukke by besøges hvert år af 12 millioner turister. Venedig er et oplagt feriemål både til nogle få, intensive dage og en hel uge eller mere. Seværdighederne er mange, og man kan også kombinere turen med et besøg ved en af de nærliggende badebyer ved ”Lidoen” fx Lido de Jesolo,” siger presse og markedschef Johan Bisgaard Larsen.

Ingen anden by er som Venedig. Byen er bygget på over 100 øer, som forbindes af 400 broer. Her findes fantastiske middelalderpaladser, funklende kanaler, trattoria’er og et hav af kunst og kultur. Væk fra turistmasserne er der et hyggeligt gadeliv blandt de utallige små gyder. Venedig er også kendt for sine livlige regattaer og festivaler og selvfølgelig Markuspladsen med den enorme Markuskirken, Rialtobroen og Ca’Rezzonico-paladset.

Norwegians direkte linje til Venedig får afgang fra både København og Stockholm hver lørdag i perioden 2. juli-13. august. Priserne starter fra 299 DKK for en enkeltbillet inklusive skatter, afgifter og brændstoftillæg.

Øget kapacitet på eksisterende ruter
Fra 28. marts øger Norwegian kapaciteten fra København til London fra to til tre daglige afgange. Endvidere øger selskabet på ruten Stockholm-Arlanda til Malmø fra fire til seks daglige afgange, samt fra Stockholm-Arlanda til London Gatwick fra to til tre daglige afgange.

Kontaktpersoner:
Presse- og markedschef Johan Bisgaard Larsen +45 31 31 31 28

Emner


Norwegian
Norwegian er Skandinaviens største og Europas tredjestørste lavprisselskab med direkte ruter såvel indenrigs i Norge, Danmark og Sverige som til destinationer i Europa, Nordafrika og Mellemøsten (238 ruter og 95 destinationer pr. september 2010). Med lave priser og kundevenlige løsninger har selskabet haft en stærk passagervækst de senere år. Norwegian fragtede 10,7 millioner passagerer og omsatte for 7,3 milliarder norske kroner i 2009. Selskabet blev børsnoteret i 2003 og har i dag ca. 2.000 ansatte og 53 fly i sin flyflåde (oktober 2010). Selskabet får leveret i alt 73 nye fly af typen Boeing 737-800 i perioden 2008 – 2014. Norwegian vil have en af Europas mest moderne og miljøvenlige flyflåder, når de nye fly er indfaset. For yderligere information se www.norwegian.com

Følg Norwegian på Facebook her.

Følg Norwegian på YouTube her.

Kontakt

Pressevagt

Pressevagt

Pressekontakt Kun for medier + 47 815 11 816

Norwegian

Norwegian-koncernen er et førende nordisk luftfartsselskab med hovedkontor i Fornebu uden for Oslo i Norge. Selskabet har over 8.200 ansatte og ejer to af de førende flyselskaber i Norden: Norwegian Air Shuttle og Widerøe's Flyveselskap. Widerøe blev opkøbt af Norwegian i 2024 med et formål om at gøre det endnu nemmere at rejse på tværs af de to flyselskabers netværk.

Norwegian Air Shuttle, det største norske flyselskab med omkring 4.700 ansatte, tilbyder et omfattende rutenetværk, der forbinder de nordiske lande med et bredt udvalg af europæiske destinationer. I 2023 transporterede Norwegian over 20 millioner passagerer og havde en flåde på 87 Boeing 737-800 og 737 MAX 8-fly.

Widerøe's Flyveselskap, Norges ældste flyselskab, er Skandinaviens største regionale flyselskab. Flyselskabet har mere end 3.500 ansatte. Widerøe opererer hovedsageligt lufthavne med korte landingsbaner i de norske landdistrikter og driver flere statslige kontraktruter (PSO-ruter) ud over sit eget kommercielle netværk. I 2023 havde flyselskabet 3,3 millioner passagerer og en flåde på 48 fly, herunder 45 Bombardier Dash 8-fly og tre Embraer E190-E2-fly. Widerøe Ground Handling leverer ground handling-tjenester i 41 norske lufthavne.

I Norwegian-koncernen er bæredygtighed en hovedprioritet, og koncernen har forpligtet sig til at reducere CO2-udledningen fra sine aktiviteter betydeligt. Blandt de mange initiativer, er det mest bemærkelsesværdige, investeringen i produktion og brug af fossilfrit flybrændstof (SAF). Norwegian stræber efter at blive det bæredygtige valg for sine passagerer og bidrager aktivt til omstillingen af luftfartsindustrien.