Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Norwegian arbejder på plan for at hjælpe passagererne efter Cimber

Norwegian arbejder i øjeblikket på højtryk på en plan for at hjælpe Cimber Sterlings passagerer, efter at selskabet i dag meget beklageligt har indgivet konkursbegæring.

”I en vanskelig situation som denne fokuserer vi først og fremmest på at finde en løsning, så vi kan tilbyde hjælp til de uheldige passagerer, der nu står med ugyldige billetter og er strandet i udlandet. Næste skridt er en langsigtet plan for, hvordan vi kan øge vores tilbud de rejsende på de ruter som er ramt af Cimber Sterlings konkurs,” siger Johan Bisgaard Larsen, presse- og markedschef for Norwegian i Danmark.

Tilbyder Cimber Sterling-passagerer fast pris med Norwegian

I forbindelse med Cimber Sterlings betalingsstandsning er en del danskere strandet i udlandet med værdiløse billetter. På de ruter, hvor Norwegian flyver, tilbyder selskabet allerede nu at flyve de strandede passagerer hjem til en særlig pris i det omfang selskabet har ledige pladser. Man skal kunne fremvise sin Cimber Sterling-billet for at købe Norwegian-billetter til fast pris. Prisen afhænger af, hvor man skal hen. Tilbuddet gælder frem til 13. maj 2012.

Norwegian tilbyder fast pris på følgende ruter

Billund-Oslo

København-Aalborg

København-Stockholm

København-Prag

København-Malaga

København-Barcelona

København-Rom

København-Palma de Mallorca

København-Kreta Chania

København-Nice

Aalborg-Palma

Se priserne for de enkelte destinationer på www.norwegian.com. Her kan billetterne til fast pris bookes med kampagnekoden Cimber12.

Emner


Norwegian 
Norwegian er Skandinaviens næststørste flyselskab og Europas tredjestørste lavprisselskab med direkte ruter såvel indenrigs i Norge, Danmark og Sverige som til destinationer i Europa, Nordafrika og Mellemøsten (300 ruter til 110 destinationer pr. januar 2012). Med lave priser og kundevenlige løsninger har selskabet haft en stærk passagervækst de senere år. Norwegian fragtede 13 millioner passagerer i 2010. Selskabet blev børsnoteret i 2003 og har i dag ca. 2.500 ansatte og 61 fly i sin flyflåde (december 2011). Norwegian indfaser løbende nye, mere miljøvenlige fly af typen Boeing 737-800 og får leveret 78 fly direkte fra fabrikken i perioden frem til 2018. Norwegian vil have en af Europas mest moderne og miljøvenlige flyflåder, når de nye fly er indfaset. For yderligere information se www.norwegian.com

Følg Norwegian på Facebook her.

Følg Norwegian på YouTube her.



Kontakt

Pressevagt

Pressevagt

Pressekontakt Kun for medier + 47 815 11 816

Norwegian

Norwegian-koncernen er et førende nordisk luftfartsselskab med hovedkontor i Fornebu uden for Oslo i Norge. Selskabet har over 8.200 ansatte og ejer to af de førende flyselskaber i Norden: Norwegian Air Shuttle og Widerøe's Flyveselskap. Widerøe blev opkøbt af Norwegian i 2024 med et formål om at gøre det endnu nemmere at rejse på tværs af de to flyselskabers netværk.

Norwegian Air Shuttle, det største norske flyselskab med omkring 4.700 ansatte, tilbyder et omfattende rutenetværk, der forbinder de nordiske lande med et bredt udvalg af europæiske destinationer. I 2023 transporterede Norwegian over 20 millioner passagerer og havde en flåde på 87 Boeing 737-800 og 737 MAX 8-fly.

Widerøe's Flyveselskap, Norges ældste flyselskab, er Skandinaviens største regionale flyselskab. Flyselskabet har mere end 3.500 ansatte. Widerøe opererer hovedsageligt lufthavne med korte landingsbaner i de norske landdistrikter og driver flere statslige kontraktruter (PSO-ruter) ud over sit eget kommercielle netværk. I 2023 havde flyselskabet 3,3 millioner passagerer og en flåde på 48 fly, herunder 45 Bombardier Dash 8-fly og tre Embraer E190-E2-fly. Widerøe Ground Handling leverer ground handling-tjenester i 41 norske lufthavne.

I Norwegian-koncernen er bæredygtighed en hovedprioritet, og koncernen har forpligtet sig til at reducere CO2-udledningen fra sine aktiviteter betydeligt. Blandt de mange initiativer, er det mest bemærkelsesværdige, investeringen i produktion og brug af fossilfrit flybrændstof (SAF). Norwegian stræber efter at blive det bæredygtige valg for sine passagerer og bidrager aktivt til omstillingen af luftfartsindustrien.