Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Norwegian giver passagerne gratis WiFi i julegave

Norwegian har besluttet at bredbånd om bord fortsat skal være gratis. Over halvdelen af Norwegians flåde vil inden årsskiftet være udstyret med WiFi.

”Vi blev overvældet over modtagelsen hos vores rejsende, da vi for snart et år siden lancerede WiFi på de første af vores fly. I 2011 har vi oplevet at kombinationen af nye fly og gratis WiFi er en win-win situation, som både kommer vores passagerer og os som selskab til gode i form af endnu højere kundetilfredshed. Derfor ønsker vi i Norwegian fortsat at levere gratis internet om bord til alle vores passagerer, og vi håber det vil være en julehilsen, som vores kunder sætter pris på,” siger Norwegians administrerende direktør Bjørn Kjos.

80 pct. af passagererne på nettet samtidig
Norwegians gratis WiFi-løsning om bord i flyene fik rekordmodtagelse efter lanceringern 9. februar. På enkelte flyvninger har over 80 pct. af passagererne været på nettet samtidig. Højeste registrering var på Norwegians afgang mellem Barcelona og Oslo 28. oktober, hvor 117 af 160 passagerer surfede på nettet samtidig i 30.000 fods højde.

På grund af den positive respons forøgede Norwegian i efteråret installationstempoet betragteligt, så mere end halvdelen af flåden vil have WiFi inden udgangen af året, og i løbet af vinteren vil 80 pct. af flyene have bredbånd om bord.

Ring om bord
Da Norwegian lancerede gratis WiFi om bord, udtrykte mange passagerer ønske om muligheden for at ringe fra luften. Derfor lancerede Norwegians mobilselskab, Call Norwegian, i efteråret en enkel og billig metode. Tjenesten SkyCall er en applikation, som er skræddersyet for at fungere om bord i Norwegians WiFi-fly. Samtidig fungerer tjenesten i alle trådløse soner i hele verden, og det er gratis at ringe til andre som har SkyCall. 

Indtil videre er SkyCall- applikationen downloadet 16.000 gange fra app-store.
Læs mere om SkyCall her

Kontaktperson:
Kommunikationsrådgiver Lasse Sandaker-Nielsen, tlf. +47 45 45 60 12

Emner


Norwegian 
Norwegian er Skandinaviens næststørste flyselskab og Europas tredjestørste lavprisselskab med direkte ruter såvel indenrigs i Norge, Danmark og Sverige som til destinationer i Europa, Nordafrika og Mellemøsten (297 ruter til 110 destinationer pr. november 2011). Med lave priser og kundevenlige løsninger har selskabet haft en stærk passagervækst de senere år. Norwegian fragtede 13 millioner passagerer i 2010. Selskabet blev børsnoteret i 2003 og har i dag ca. 2.500 ansatte og 61 fly i sin flyflåde (december 2011). Norwegian indfaser løbende nye, mere miljøvenlige fly af typen Boeing 737-800 og får leveret 78 fly direkte fra fabrikken i perioden frem til 2018. Norwegian vil have en af Europas mest moderne og miljøvenlige flyflåder, når de nye fly er indfaset. For yderligere information se www.norwegian.com

Følg Norwegian på Facebook her.

Følg Norwegian på YouTube her.



Kontakt

Pressevagt

Pressevagt

Pressekontakt Kun for medier + 47 815 11 816

Norwegian

Norwegian-koncernen er et førende nordisk luftfartsselskab med hovedkontor i Fornebu uden for Oslo i Norge. Selskabet har over 8.200 ansatte og ejer to af de førende flyselskaber i Norden: Norwegian Air Shuttle og Widerøe's Flyveselskap. Widerøe blev opkøbt af Norwegian i 2024 med et formål om at gøre det endnu nemmere at rejse på tværs af de to flyselskabers netværk.

Norwegian Air Shuttle, det største norske flyselskab med omkring 4.700 ansatte, tilbyder et omfattende rutenetværk, der forbinder de nordiske lande med et bredt udvalg af europæiske destinationer. I 2023 transporterede Norwegian over 20 millioner passagerer og havde en flåde på 87 Boeing 737-800 og 737 MAX 8-fly.

Widerøe's Flyveselskap, Norges ældste flyselskab, er Skandinaviens største regionale flyselskab. Flyselskabet har mere end 3.500 ansatte. Widerøe opererer hovedsageligt lufthavne med korte landingsbaner i de norske landdistrikter og driver flere statslige kontraktruter (PSO-ruter) ud over sit eget kommercielle netværk. I 2023 havde flyselskabet 3,3 millioner passagerer og en flåde på 48 fly, herunder 45 Bombardier Dash 8-fly og tre Embraer E190-E2-fly. Widerøe Ground Handling leverer ground handling-tjenester i 41 norske lufthavne.

I Norwegian-koncernen er bæredygtighed en hovedprioritet, og koncernen har forpligtet sig til at reducere CO2-udledningen fra sine aktiviteter betydeligt. Blandt de mange initiativer, er det mest bemærkelsesværdige, investeringen i produktion og brug af fossilfrit flybrændstof (SAF). Norwegian stræber efter at blive det bæredygtige valg for sine passagerer og bidrager aktivt til omstillingen af luftfartsindustrien.