Skip to main content

Norwegian indgår nye charteraftaler for over 200 millioner norske kroner

Pressemeddelelse   •   Aug 14, 2015 08:00 CEST

Norwegian fortsætter med at flyve charterrejsende og har indgået nye aftaler med flere rejseselskaber i Norden og England. I Norden har Norwegian indgået aftaler TUI, Thomas Cook og Vitaltours om at flyve rejsende til De Kanariske Øer. I England har Norwegian indgået aftale med Nelson Travel, Balkan Holidays og Skiworld om flyvninger til flere forskellige skidestinationer. Kontrakten har en værdi på over 200 millioner norske kroner.

”Vi er meget glade for, at vi kan fortsætte med at flyve charterrejsende denne vinter og for at have indgået aftaler med rejseselskaber, som vi ikke tidligere har haft et samarbejde med. Norwegian ser frem til at ønske endnu flere rejsende velkommen om bord på vores nye, mere miljøvenlige fly med gratis WiFi,” siger Thomas Ramdahl, kommerciel direktør i Norwegian.

Aftalen indebærer, at Norwegian denne vinter skal flyve rejsende fra Danmark, Norge, Sverige og Finland til Gran Canaria, Tenerife og Lanzarote. Norwegian skal også flyve fra England til Grenoble, Lleida og Sofia.

Kontakt for pressen:
Informationschef Daniel Kirchhoff, tlf. 26 57 07 67

Norwegian
Norwegian er Skandinaviens næststørste flyselskab og det tredjestørste lavprisselskab i Europa. I dag opererer Norwegian 424 ruter til 130 destinationer i Europa, Nordafrika, Mellemøsten, Thailand og USA. Norwegian fløj 24 millioner passagerer i 2014. Selskabet er børsnoteret (2003) og har omkring 4500 ansatte. Norwegian har 99 fly i flåden md en gennemsnitsalder på 4,8 år (per marts 2013). Norwegian indfaser løbende nye, mere miljøvenlige fly og har en af de mest moderne flyflåder i Europa. Både i 2013, 2014 og 2015 blev Norwegian kåret til Europas bedste lavprisselskab af anerkendte SkyTrax Airline Awards. I 2015 blev Norwegia også kåret som bedste lavprisselskab på langdistance. Det er flypassagererne selv, der bedømmer over 200 flyselskaber over hele verden i det, der er betegnet som den mest prestigefyldte prisuddeling i flybranchen. For mere information besøg www.norwegian.com   

Følg Norwegian på Facebook her.

Følg Norwegian på YouTube her.

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar