Skip to main content

Norwegian med god passagervækst og belægning i april

Pressemeddelelse   •   Maj 09, 2014 08:01 CEST

Norwegian fløj næsten to millioner passagerer i april 2014, en stigning på 17 procent sammenlignet med samme måned sidste år. Belægningen var på 79,8 procent.

I april fløj 1.996.311 passagerer med Norwegian, en stigning på 17 procent sammenlignet med samme måned året før. Den totale trafikvækst (RPK) steg med 49 procent, men kapaciteten (ASK) steg med 37 procent denne måned. Belægningen var 79,8 procent i april, op 6,2 procentpoint.

”Jeg er meget tilfreds med, at vi, trods stærk kapacitetsvækst denne måned, tiltrækker stadig flere kunder og fylder flyene endnu bedre end samme periode året før. Norwegians punktlighed er på næsten 90 procent denne måned, hvilket indebærer, at vi igen befinder os i toppen af Europa,” siger administrerende direktør Bjørn Kjos.

I april fik Norwegian leveret én fabriksny Boeing 737-800 og én 787 Dreamliner. Selskabet får i alt leveret 14 Boeing 737-800 og fire 787 Dreamlinere i løbet af 2014. Norwegians flyflåde er blandt de mest moderne og miljøvenlige i Europa.

Norwegian gennemførte 99,7 procent af de planlagte flyvninger i april, hvoraf 89,9 procent afgik til tiden.

Se detaljerede trafiktal i vedlagte PDF.

Kontaktpersoner:
Kommunikationsdirektør Anne-Sissel Skånvik, tlf. +47 97 55 43 44
Finansdirektør Frode Foss, tlf. + 47 91 63 16 45

Norwegian
Norwegian er Skandinaviens næststørste flyselskab og det tredjestørste lavprisselskab i Europa. I dag opererer Norwegian 416 ruter til 126 destinationer i Europa, Nordafrika, Mellemøsten, Thailand og USA. Norwegian fløj over 20 millioner passagerer i 2013. Selskabet er børsnoteret (2003) og har omkring 3500 ansatte. Norwegian har 93 fly i flåden med en gennemsnitsalder på 4,8 år (per marts 2013). Norwegian indfaser løbende nye, mere miljøvenlige fly og har en af de mest moderne flyflåder i Europa. I juni 2013 blev Norwegian kåret til Europas bedste lavprisselskab af anerkendte SkyTrax Airline Awards. Det er flypassagererne selv, der bedømmer over 200 flyselskaber over hele verden i det, der er betegnet som den mest prestigefyldte prisuddeling i flybranchen. For mere information besøg www.norwegian.com  

Følg Norwegian på Facebook her.

Følg Norwegian på YouTube her.

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar