Skip to main content

Norwegian med højere belægningsgrad og forbedrede indtægter i oktober

Pressemeddelelse   •   Nov 05, 2019 16:52 CET

Norwegians trafiktal for oktober viser, at enhedsindtægterne steg for syvende måned i træk. Sammenlignet med samme periode sidste år er stigningen på seks procent. Samtidig steg belægningsgraden med godt to procent.

I alt 3.118.722 passagerer fløj med selskabet i denne måned. Den totale trafik (RPK) gik ned med tre procent og kapaciteten (ASK) gik ned med fem procent. Belægningsgraden var på 87,1 procent, en stigning på 2,1 procentpoint.

- Vi er godt tilfredse med, at enhedsindtægterne fortsætter med at stige samtidig med, at vi fylder flyene godt og levere bedre punktlighed. Vi har justeret ruteporteføljen og kapaciteten i den kommende vintersæson for at sikre, at vi er godt positionerede til at imødekomme efterspørgslen. Oktobertallene viser, at vi fortsætter med at levere på strategien om at gå fra vækst til lønsomhed, siger fungerende koncernchef og finansdirektør i Norwegian, Geir Karlsen.

Selskabet har i denne måned reduceret CO2-udledningen til 67 gram per passagerkilometer, en reduktion på 8,5 procent sammenlignet med samme periode sidste år, til trods for at MAX-flyene står på jorden, og selskabet har været nødsaget til at indleje ældre fly. Norwegian har en af de mest moderne og brændstofeffektive flyflåder i verden med en gennemsnitsalder på 3,8 år. Selskabet har reduceret udledningen per passagerkilometer med 30 procent siden 2008. Regnes udledningstallene alene for Norwegians egne fly, ville reduktionen have været endnu større i oktober.

Norwegian gennemførte 99,7 procent af de planlagte flyvninger i oktober. Punktligheden var på 83,3 procent, en stigning på 3,6 procentpoint. Selskabets anvendelse af indlejede fly påvirkede punktligheden negativt i denne måned også.

Se detaljerede trafiktal i vedlagte pdf.

Norwegian

Norwegian er det femtestørste lavprisselskab i verden med over 37 millioner rejsende i 2018. I dag opererer Norwegian over 500 ruter til mere end 150 destinationer i Europa, Nordafrika, Mellemøsten, Thailand, USA og Sydamerika. Norwegian har en flyflåde på omkring 170 fly med en gennemsnitsalder på 3,8 år og er blandt de mest moderne og miljøvenlige flyselskaber i verden. Norwegian er blevet kåret til det mest miljøvenlige transatlantiske flyselskab af The International Council on Clean Transportation (ICCT). Både i 2015, 2016, 2017 og 2018 er Norwegian blevet kåret til verdens bedste lavprisselskab på langdistanceruter, ifølge de passagerer der har stemt til anerkendte SkyTrax World Airline Awards. For sjette år i træk er Norwegian også blevet kåret til Europas beste lavprisselskab af SkyTrax. Norwegian har cirka 11.000 dedikerede medarbejdere.

Følg Norwegian på Facebook, Twitter, Instagram, LinkedIn og YouTube.