Skip to main content

Norwegian udvider med ny rute til Jordan

Pressemeddelelse   •   Jun 14, 2018 08:01 CEST

Fra november åbner Norwegian en ny direkte rute fra København til feriebyen Aqaba i Jordan. Udmeldingen kommer blot godt en måned efter åbningen af ruten til Jordans hovedstad, Amman. - Aqaba er en spændende udvidelse af vores Jordan-operation med masser af potentiale, siger selskabets kommercielle direktør.

Flyselskabet Norwegian åbner nu en ny rute til Jordan. Fra 1. november kan rejsende flyve direkte fra København til feriebyen Aqaba i det sydlige Jordan. Udvidelsen til kystbyen Aqaba er et udtryk for det store potentiale, Jordan har som feriedestination for danskere og andre skandinaviske turister.

”Det er glædeligt, at vi allerede nu er i stand til at udvide vores operationer til Jordan kort tid efter den positive modtagelse af vores rute til Amman. Nu får vores rejsende endnu bedre muligheder. Med Aqaba på rutekortet gør vi det endnu nemmere at opleve det historiske Jordan, dykke ved koralrevene eller bare dase ved stranden, hvis det er det, man er til,” siger kommerciel direktør i Norwegian, Thomas Ramdahl.

Jordan for enhver smag
”Jordan har kæmpepotentiale som turistdestination. Klimaet er godt, der er masser af fantastiske,uopdagede seværdigheder, og så tager flyveturen kun omkring fem timer fra København i vores moderne og dermed mere klimavenlige fly, siger Thomas Ramdahl.

Fra Aqaba, der byder på sol, strand og dykning, er der let adgang til den særprægede ørken ved Wadi Rum, det Døde Hav og oldtidsbyen Petra. Samtidig er det muligt at kombinere turen til Jordan med besøg i nabolandet Israel, hvor Norwegian har ruter til og fra Tel Aviv.

Ruten mellem København og Aqaba

  • Ruten København (CPH) -Aqaba (AQJ) åbner 1. november 2018.
  • En ugentlig afgang (torsdag)
  • Billetsalget starter i dag med priser fra 799 kroner.


Medie-kontakt

Kommunikationschef Andreas Hjørnholm
E-mail: andreas.hjoernholm@norwegian.com

Norwegian
Norwegian er verdens sjettestørste lavprisflyselskab, og i 2017 transporterede selskabet over 33 mio. passagerer. Flyselskabet tilbyder mere end 500 ruter til mere end 150 destinationer i Europa, Nordafrika, Mellemøsten, Thailand, Singapore, Argentina, Caribien, USA og Sydamerika. Norwegian har en flyflåde på 150 fly, der i gennemsnit er 3,6 år gamle, hvilket gør flyflåden til en af verdens yngste og grønneste. Norwegian er blevet kåret til Most Fuel-Efficient Airline on Transatlantic Routes af International Council on Clean Transportation (ICCT). Norwegian er blevet kåret som World's Best Low-Cost Long-Haul Airline af det anerkendte SkyTrax World Airline Awards de seneste tre år og for femte år i træk som Europe's Best Low-Cost Airline. Norwegian har omkring 9.000 medarbejdere.

Følg Norwegian på Facebook, Twitter, Instagram, LinkedIn og YouTube.


Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar

Agree With Privacy Policy