Skip to main content

Passagerrekord og solid punktlighed for Norwegian i maj

Pressemeddelelse   •   Jun 06, 2013 08:01 CEST

Næsten 1,9 millioner passagerer fløj med Norwegian i maj – det højeste passagerantal Norwegian nogensinde har haft i en enkelt måned. Punktligheden i maj blev 90,1 procent for hele rutenettet.

I maj fløj 1.885.648 passagerer med Norwegian, en stigning på 342.925 passagerer eller 22 procent sammenlignet med samme måned sidste år. Aldrig før har så mange valgt at rejse med selskabet i en enkelt måned.  Den gamle rekord fra juli sidste år blev slået med 65.000 passagerer.

Norwegian havde en kapacitetsvækst (ASK) på 33 procent og en trafikvækst (RPK) på 34 procent. Belægningen var på 77 procent, lidt højere end samme måned sidste år.

Vækst i Europa
Trafiktallene for maj er som foregående måned stærkt påvirket af høj kapacitetsvækst og en betragtelig længere flyvedistance end før. I maj åbnede Norwegian også nye ruter til blandet andet New York. Tidligere i år åbnede Norwegian base i London.

”Det er meget glædeligt, at så mange vil rejse med os, og at vi fylder flyene selv med en stærk kapacitetsvækst. Vi ser også, at vi har fået mange nye passagerer om bord som aldrig før har rejst med Norwegian. Det betyder, at Norwegian får et stærkere europæisk fodfæste. I en opstartsfase for mange ruter kan priserne påvirkes noget, men det er helt afgørende, at nye kunder får prøvet os. Så ved vi, at de kommer tilbage og bliver trofaste Norwegian-kunder,” siger administrerende direktør Bjørn Kjos.

Solid punktlighed
Totalt set opererede Norwegian 99,6 procent af de planlagte flyvninger i maj, hvoraf 90,1 procent afgik til tiden målt efter normalt branchestandard, som er afgangspunktlighed inden for 15 minutter. Ankomstpunktligheden for Norwegians flyvninger var imidlertid højere, 90,8 procent. Et udtræk fra enkelte baser viser, at Norwegians mest punktlige base var Helsinki med Bergen, Alicante, København og Malaga tæt på. Oslo og Stockholm kommer på hhv. 7. og 8.pladsen.

Se detaljerede trafiktal i vedlagte PDF 

Kontaktpersoner:
Kommunikationsdirektør Anne-Sissel Skånvik, tlf. + 47 97 55 43 44
Finansdirektør Frode Foss, tlf. + 47 91 63 16 45

Norwegian
Norwegian er Skandinaviens næststørste flyselskab og det tredjestørste lavprisselskab i Europa med 331 ruter til 120 destinationer i Europa, Nordafrika og Mellemøsten. I maj 2013 starter selskabet også langdistanceflyvninger til USA og Asien. Norwegian fragtede næsten 17,7 millioner passagerer i 2012. Selskabet er børsnoteret (2003) og har omtrendt 3000 ansatte. Norwegian har 75 fly i flåden med en gennemsnitsalder på 4,6 år (per marts 2013). Norwegian indfaser løbende nye, mere miljøvenlige fly og har en af de mest moderne flåder i Europa. For mere information besøg www.norwegian.com   

Følg Norwegian på Facebook her.

Følg Norwegian på YouTube her.



Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar