Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Vækst i passagertallet hos Norwegian

I marts transporterede flyselskabet Norwegian i alt 787.000 passagerer. Det er en stigning på ni pct. sammenlignet med sidste år.

“Vi er meget tilfredse med væksten i passagertallet. Sidste år faldt påsken i marts, og det gav særlig meget trafik i marts 2008. Alligevel har vi øget passagerantallet med ni pct,” siger Norwegians adm. dir. Bjørn Kjos.

I Norwegians norske, danske og polske del af rutenettet steg antallet af passagerer med 15 pct. sammenlignet med året før. Kabinefaktoren endte på 75 pct., hvilket er seks pct. point lavere end i marts 2008. Den lavere kabinfaktor skyldes påsketrafikken i marts 2008. Indtægten er beregnet til NOK 0,65 for perioden (+10 pct.).

Den samlede produktion blev på 820 millioner ASK (+ 20 %), passagertrafikken endte på 611 millioner RPK (+ 11 %).

Selskabet producerede i alt 820 millioner ASK (+ 20 pct.) (Available Seat Kilometres), passagertrafikken endte på 611 millioner RPK (+ 11 pct.) (Revenue Passenger Kilometres).

Se flere detaljer i vedlagte passagerstatistik.

Kontaktpersoner:

Kommunikationsdirektør Anne-Sissel Skånvik, tlf. +47 48 99 44 40

Finansdirektør Frode Foss, tlf. +47 91 63 16 45

Norwegian

Norwegian er Skandinaviens største lavprisflyselskab og startede sine flyvninger 1. september 2002 med fire indlandsruter i Norge og seks Boeing 737-300. I december 2003 blev Norwegian registreret på Oslo Børs. I dag har selskabet en flyflåde på 44 fly. Selskabet får leveret 50 nye miljøvenlige Boeing 737-800W i perioden 2008 – 2014. Selskabet har i dag 186 ruter til 86 destinationer. Hovedkontoret er i Oslo, og selskabet har 1.500 ansatte. For yderligere information, se www.norwegian.com

Emner

Kontakt

Pressevagt

Pressevagt

Pressekontakt Kun for medier + 47 815 11 816

Norwegian

Norwegian-koncernen er et førende nordisk luftfartsselskab med hovedkontor i Fornebu uden for Oslo i Norge. Selskabet har over 8.200 ansatte og ejer to af de førende flyselskaber i Norden: Norwegian Air Shuttle og Widerøe's Flyveselskap. Widerøe blev opkøbt af Norwegian i 2024 med et formål om at gøre det endnu nemmere at rejse på tværs af de to flyselskabers netværk.

Norwegian Air Shuttle, det største norske flyselskab med omkring 4.700 ansatte, tilbyder et omfattende rutenetværk, der forbinder de nordiske lande med et bredt udvalg af europæiske destinationer. I 2023 transporterede Norwegian over 20 millioner passagerer og havde en flåde på 87 Boeing 737-800 og 737 MAX 8-fly.

Widerøe's Flyveselskap, Norges ældste flyselskab, er Skandinaviens største regionale flyselskab. Flyselskabet har mere end 3.500 ansatte. Widerøe opererer hovedsageligt lufthavne med korte landingsbaner i de norske landdistrikter og driver flere statslige kontraktruter (PSO-ruter) ud over sit eget kommercielle netværk. I 2023 havde flyselskabet 3,3 millioner passagerer og en flåde på 48 fly, herunder 45 Bombardier Dash 8-fly og tre Embraer E190-E2-fly. Widerøe Ground Handling leverer ground handling-tjenester i 41 norske lufthavne.

I Norwegian-koncernen er bæredygtighed en hovedprioritet, og koncernen har forpligtet sig til at reducere CO2-udledningen fra sine aktiviteter betydeligt. Blandt de mange initiativer, er det mest bemærkelsesværdige, investeringen i produktion og brug af fossilfrit flybrændstof (SAF). Norwegian stræber efter at blive det bæredygtige valg for sine passagerer og bidrager aktivt til omstillingen af luftfartsindustrien.