Gå til indhold
Fashion-succes for Peugeot 107

Pressemeddelelse -

Fashion-succes for Peugeot 107

Den nye Peugeot 107 fik en succesfuld start på det danske marked. I forbindelse med Danmarkspremieren blev ikke mindre end 1.800 slutsedler underskrevet.

Fransk charme forfører i småbilssegmentet
På meget kort tid har den nye Peugeot 107 vist sig som en værdig spiller i småbilssegmentet, og 1.800 slutsedler vidner om potentialet i den lille charmør. Peugeot 107 byder på meget mere end et lavt CO2-forbrug, manøvrevillighed og nyt design. Der er nemlig rig mulighed for at personliggøre bilen og vælge imellem helt særligt udstyr i form af forskellige alufælge, aluminiums gearknopper, kromeffekter på vinduer, specielt broderede måtter, genopladeligt navigationssystem, hvor iPhone og iPod kan tilkobles, armlæn med opbevaringsplads samt meget mere.


Peugeot 107 i ført blonder fra Rosemunde
I forbindelse med premieren på Peugeot 107 blev der indgået et samarbejde med det danske designmærke Rosemunde, der især er kendt for forførende blonder. Resultatet blev en opsigtsvækkende ”Peugeot 107 Limited  Edition”  iført de karakteristiske blonder.  Rosemundes valg af samarbejdspartner faldt ifølge Chefdesigner, Kathrine Hviid ikke tilfældigt på Peugeot: ” Vi havde mange bilmærker oppe at vende, men blev hurtigt enige om, at Peugeot passede bedst til vores værdier. Den franske æstetik og formsproget er nært beslægtet med vores designfilosofi, som ligger i mødet mellem det urbane og romantiske. Vi forbinder Peugeot med luksus til overkommelige priser – et bilmærke, der matcher fuldstændigt med Rosemundes univers.”
Ved køb af den specielle designudgave af 107 følger der også en lækker goodiebag med fra Rosemunde.

Emner

Kategorier

Kontakt

Hanne Langsig Sørensen

Hanne Langsig Sørensen

Pressekontakt Head of Group PR +45 21 72 51 72

Relateret materiale

Motion & Emotion

K. W. Bruun Import A/S er Nordens største Peugeot-importør og varetager markedsføring og salg af Peugeot-biler samt salg af reservedele og tilbehør i Danmark, Sverige, Island, Færøerne, Letland og Estland.
I Danmark er Peugeot et af de mest populære bilmærker. Peugeot har således i 10 af de seneste 12 år været Danmarks mest købte personbilsmærke, og når det gælder varebiler, har Peugeot Danmarks bredeste modelprogram. Peugeot har 56 forhandlere i Danmark og et endnu større antal serviceværksteder, der foretager service på de ca. 250.000 person-og varebiler, der kører på de danske veje.

Peugeot Danmark
Hovedvejen 1
2600 Glostrup
Danmark