Gå til indhold
Frederik Bruun Rasmussen sælger Wegners "Delfinstol" for 320.000 kr. PH-lampen ses i forgrunden.
Frederik Bruun Rasmussen sælger Wegners "Delfinstol" for 320.000 kr. PH-lampen ses i forgrunden.

Pressemeddelelse -

Exceptionel PH-lampe til 320.000 kr

Bruun Rasmussen Kunstauktioner rundede sommerens internationale auktion af med flere unikke designikoner til exceptionelle høje priser, heriblandt en yderst sjælden PH-standerlampe fra 1926-28, der fik et imponerende hammerslag på 320.000 kr.

"Der var uhørt mange unikke designikoner på dagens auktion, hvor en usædvanlig PH-standerlampe fik eftermiddagens højeste hammerslag på en delt førsteplads med Wegners "Delfin-liggestol" fra 1955. Begge ikoner blev solgt for 320.000 kr." udtaler Peter Kjelgaard, leder af Afdelingen for Moderne Kunsthåndværk og Design i det 20. århundrede.

Poul Henningsen lancerede den treskærmede PH-lampe i 1926, så der er her tale om en af de allertidligste modeller af den verdensberømte klassiker. Hans J. Wegners delfinstol betragtes i dag som et af de ultimative trofæer inden for dansk møbelkunst - ikke mindst fordi den er udført i ganske få eksemplarer.

Der var 10 hammerslag over 100.000 kr. på dagens designauktion. Kaj Gottlobs eksklusive barskab fra 1951 blev solgt for 280.000 kr., mens Poul Kjærholms egen "Flitsbuestol" fra 1952, gik for 200.000 kr. 

Emner

Kategorier


Bruun Rasmussen Kunstauktioner er ét af Danmarks ældste auktionshuse og er samtidig blandt Skandinaviens førende. Det hele startede den 6. oktober 1948, hvor Arne Bruun Rasmussen lod hammeren falde for første gang i auktionssalen i Bredgade 33 i København. I dag ledes den familiedrevne virksomhed af Jesper Bruun Rasmussen og auktionshusets administrerende direktør Jakob Dupont.

I 2004 blev den første net-auktion lanceret, og i dag er auktionshuset udbygget med afdelinger i København og Aarhus samt repræsentation i Tyskland, Frankrig, Spanien, Italien, Thailand og USA. Omkring 100.000 effekter sælges årligt på otte traditionelle auktioner og daglige net-auktioner. Her er udbudt alt fra kunst, antikviteter, moderne design og smykker til bøger, mønter, frimærker, vin og våben. 

Kontakt

Kirstine Dam Frihed

Kirstine Dam Frihed

Pressekontakt +45 8818 1064

Relateret materiale

Bruun Rasmussen Kunstauktioner

Bruun Rasmussen har siden 1948 svinget hammeren over kunst, design, smykker, armbåndsure, antikviteter og samlerobjekter som vin, bøger, mønter og frimærker. Som danskernes foretrukne auktionshus sælger vi hvert år over 75.000 emner på vores Onlineauktioner på bruun-rasmussen.dk og Liveauktioner i auktionssalen i Lyngby.

Vores specialister er de mest erfarne og kompetente i branchen. Arbejdet i auktionshuset stiller store krav til vores viden og tendenserne på markedet. På den måde kan vi give en optimal vurdering og rådgivning, som er blevet vores varemærke – og dermed tilbyde det bedste på alle hylder og opnå høje hammerslag til fordel for vores kunder.

Bruun Rasmussen er et af Europas mest moderne og digitale auktionshuse, og det er naturligt for os at forandre os i takt med tiden. Fornyelse er en del af vores DNA, men vi er samtidig dybt forankret i vores historie.

Efter at have været familieejet gennem tre generationer blev vi i 2022 en del af det internationale netværk ”Bonhams Network” med global rækkevidde og specialister over hele verden. Det betyder, at vi markedsfører og sælger kunsten, hvor i verden det giver bedst mening i forhold til køberne.

Bruun Rasmussen Kunstauktioner

Nørgaardsvej 3
2800 Kongens Lyngby
Danmark

Besøg vores andre nyhedsrum