Gå til indhold
Modeskaberen Mark KD Tan og to af Gerda Wegeners værker
Modeskaberen Mark KD Tan og to af Gerda Wegeners værker

Pressemeddelelse -

Muser, Mode og Gerda Wegener

I anledningen af sensommerens internationale auktion hos Bruun Rasmussen i Bredgade kommer modeskaberen Mark Kenly Domino Tan og fortæller om sin store inspirationskilde – kunstneren Gerda Wegener, der er repræsenteret på auktionen med 13 værker.

Det er en stor glæde at byde velkommen til Mark KD Tan, som er et af de nye navne i dansk mode. Han startede sin karriere meget tidligt og har siden sit første modeshow under Copenhagen Fashion Week i 2013 haft sit eget firma. Vi synes det er fantastisk, når flere kunstarter kan mødes her hos os og ser frem til at få en ny vinkel på Gerda Wegeners forførende værker”, udtaler Julie Arendse Voss, leder af afdelingen for ældre kunst hos Bruun Rasmussen.

Køn og kærlighed

Maleren og illustratoren Gerda Wegener (1886-1940) var kontroversiel i sin samtid, og hun delte vandene i det københavnske kunstliv, men vandt større fodfæste i Paris, hvor hun boede fra 1912 og to årtier frem. Med hendes motiver af flirtende, forførende og dekadente kvinder og deres tvetydige seksualitet står hun ikke alene som en pioner inden for kunsten, men også for køns- og identitetshistorien.

I 1904 blev hun gift med sin muse, Einar Wegener alias Lili Elbe, der var transseksuel og det første kønsskifteopererede menneske i verden. Rejsen fra mand til kvinde endte dog tragisk – operationen fik så katastrofale følger, at Lili Elbe døde af komplikationer i 1931.

Historien om Gerda Wegener og ægteskabet med Einar Wegener/Lili Elbe er både livsbekræftende og tragisk. Den bliver fint skildret i den britisk-amerikanske oscarvindende film ”The Danish Girl”, der havde premiere sidste år. Samtidig har særudstillingen ”Gerda Wegener” på Arken Museum for Moderne Kunst givet den dragende historie fornyet interesse. Udstillingen er netop blevet forlænget til januar 2017.

På auktionen i Bredgade har vi fornøjelsen af at præsentere et udvalg af Gerda Wegeners værker, hvoraf en del af dem har været med på Arkens udstilling. Blandt værkerne møder man hendes karakteristiske, forførende kvinder, men der er også skildringer fra hendes tid i Marokko. Mark Tan tager udgangspunkt i nogle af disse værker i sit foredrag.

Fredag den 16. september kl. 16

Foredrag om ”Muser, Mode og Gerda Wegener” ved Mark KD Tan

Bruun Rasmussen Kunstauktioner, Bredgade 33, 1260 København K.

Eftersyn og auktion

Eftersyn: 15.-19. september

Auktion: 20.-29. september

Værkerne af Gerda Wegener kommer under hammeren den 20. september.

Se alle Gerda Wegeners værker

Related links

Emner

Kategorier


Bruun Rasmussen Kunstauktioner er ét af Danmarks ældste auktionshuse og er samtidig blandt Skandinaviens førende. Det hele startede den 6. oktober 1948, hvor Arne Bruun Rasmussen lod hammeren falde for første gang i auktionssalen i Bredgade 33 i København. I dag ledes den familiedrevne virksomhed af Jesper Bruun Rasmussen og auktionshusets administrerende direktør Jakob Dupont.

I 2004 blev den første net-auktion lanceret, og i dag er auktionshuset udbygget med afdelinger i København og Aarhus samt repræsentation i Tyskland, Frankrig, Spanien, Italien, Thailand og USA. Omkring 100.000 effekter sælges årligt på otte traditionelle auktioner og daglige net-auktioner. Her er udbudt alt fra kunst, antikviteter, moderne design og smykker til bøger, mønter, frimærker, vin og våben. 

Kontakt

Julie Arendse Voss

Julie Arendse Voss

Afdelingsleder Ældre kunst +45 8818 1123

Relateret materiale

Bruun Rasmussen Kunstauktioner

Bruun Rasmussen har siden 1948 svinget hammeren over kunst, design, smykker, armbåndsure, antikviteter og samlerobjekter som vin, bøger, mønter og frimærker. Som danskernes foretrukne auktionshus sælger vi hvert år over 75.000 emner på vores Onlineauktioner på bruun-rasmussen.dk og Liveauktioner i auktionssalen i Lyngby.

Vores specialister er de mest erfarne og kompetente i branchen. Arbejdet i auktionshuset stiller store krav til vores viden og tendenserne på markedet. På den måde kan vi give en optimal vurdering og rådgivning, som er blevet vores varemærke – og dermed tilbyde det bedste på alle hylder og opnå høje hammerslag til fordel for vores kunder.

Bruun Rasmussen er et af Europas mest moderne og digitale auktionshuse, og det er naturligt for os at forandre os i takt med tiden. Fornyelse er en del af vores DNA, men vi er samtidig dybt forankret i vores historie.

Efter at have været familieejet gennem tre generationer blev vi i 2022 en del af det internationale netværk ”Bonhams Network” med global rækkevidde og specialister over hele verden. Det betyder, at vi markedsfører og sælger kunsten, hvor i verden det giver bedst mening i forhold til køberne.

Bruun Rasmussen Kunstauktioner

Nørgaardsvej 3
2800 Kongens Lyngby
Danmark

Besøg vores andre nyhedsrum