Gå til indhold
Jesper Bruun Rasmussen sælger maleriet af Ejler Bille for 1,25 mio. kr.
Jesper Bruun Rasmussen sælger maleriet af Ejler Bille for 1,25 mio. kr.

Pressemeddelelse -

Tre hammerslag over millionen

Jesper Bruun Rasmussen har netop slået tre hammerslag over millionen på eftermiddagens internationale auktion i Bredgade over markante kunstværker af Ejler Bille, Harald Giersing og Asger Jorn.

"Dagens højeste hammerslag på 1,25 mio. kr. faldt på et maleri af Ejler Bille fra 1943, der i sin tid blev erhvervet direkte fra kunstneren af sælgerens bedsteforældre og maleriet har ikke tidligere været udbudt til salg. Det er ovenikøbet bemalet på begge sider, så den nye køber får to værker på samme lærred" udtaler Niels Raben, leder af afdelingen for moderne kunst hos Bruun Rasmussen Kunstauktioner.

Ejler Bille var en af hovedskikkelserne i udviklingen af den spontan-abstrakte kunst i Danmark i 1940'erne. Som medstifter af kunstnersammenslutningen ”Linien” og senere medlem af CoBrA står han som et bindeled mellem tidens internationale strømninger og de hjemlige himmelstrøg. 

Det næsthøjeste hammerslag på 1,15 mio. kr. gik til "Dame i rød kjole" fra 1917 af Harald Giersing, der var en central skikkelse under modernismens gennembrud i Danmark (1910-20). Han skildrede ofte familie og venner i sine portrætter, men var ikke optaget af portrætlighed som sådan. Den individuelle karakterisering var underordnet i maleriets stilistiske træk, som man fornemmer i det solgte værk.

På en flot trejdeplads kom et abstrakt-ekspressivt værk af Asger Jorn fra 1970, der blev solgt for 1,05 mio. kr. Det er udført inden for de sidste år af kunstnerens liv. I denne periode var hans værker præget af en mere intens kolorit, som det ses i "Florafauna - Den tropiske drøm". 

Trampedach-samlingen

På dagens auktion blev den imponerende private samling af Kurt Trampedachs værker også solgt. Værkerne kom fra Allan Stone - en af New Yorks mest respekterede kunsthandlere fra 1950'erne til 2006. De 10 udbudte værker fra Stones samling fik et samlet hammerslag på 1.235.000 kr. Det højeste hammerslag løb op i 300.000 kr.

TOP 3

  • Ejler Bille: "To Figurer". Sign. på bagsiden Ejler Bille, Samsø 1943. Bemalet på begge sider. Olie på lærred. 117 x 101. Vurdering: 800.000 - 1.000.000 kr. Hammerslag: 1,25 mio. kr.
  • Harald Giersing: "Dame i rød Kjole", 1917. Sign. monogram. Olie på lærred. 92 x 72. Vurdering: 600.000-800.000 kr. Hammerslag: 1,15 mio. kr.
  • Asger Jorn: "Florafauna - Den tropiske drøm". Sign. Jorn samt på bagsiden Jorn 70. Olie og akryl på lærred. 100 x 81 cm. Vurdering: 1,5-2 mio. kr. Hammerslag: 1,05 mio. kr.

Emner

Kategorier


Bruun Rasmussen Kunstauktioner er ét af Danmarks ældste auktionshuse og er samtidig blandt Skandinaviens førende. Det hele startede den 6. oktober 1948, hvor Arne Bruun Rasmussen lod hammeren falde for første gang i auktionssalen i Bredgade 33 i København. I dag ledes den familiedrevne virksomhed af Jesper Bruun Rasmussen og auktionshusets administrerende direktør Jakob Dupont.

I 2004 blev den første net-auktion lanceret, og i dag er auktionshuset udbygget med afdelinger i København og Aarhus samt repræsentation i Tyskland, Frankrig, Spanien, Italien, Thailand og USA. Omkring 100.000 effekter sælges årligt på otte traditionelle auktioner og daglige net-auktioner. Her er udbudt alt fra kunst, antikviteter, moderne design og smykker til bøger, mønter, frimærker, vin og våben. 

Kontakt

Kirstine Dam Frihed

Kirstine Dam Frihed

Pressekontakt +45 8818 1064

Bruun Rasmussen Kunstauktioner

Bruun Rasmussen har siden 1948 svinget hammeren over kunst, design, smykker, armbåndsure, antikviteter og samlerobjekter som vin, bøger, mønter og frimærker. Som danskernes foretrukne auktionshus sælger vi hvert år over 75.000 emner på vores Onlineauktioner på bruun-rasmussen.dk og Liveauktioner i auktionssalen i Lyngby.

Vores specialister er de mest erfarne og kompetente i branchen. Arbejdet i auktionshuset stiller store krav til vores viden og tendenserne på markedet. På den måde kan vi give en optimal vurdering og rådgivning, som er blevet vores varemærke – og dermed tilbyde det bedste på alle hylder og opnå høje hammerslag til fordel for vores kunder.

Bruun Rasmussen er et af Europas mest moderne og digitale auktionshuse, og det er naturligt for os at forandre os i takt med tiden. Fornyelse er en del af vores DNA, men vi er samtidig dybt forankret i vores historie.

Efter at have været familieejet gennem tre generationer blev vi i 2022 en del af det internationale netværk ”Bonhams Network” med global rækkevidde og specialister over hele verden. Det betyder, at vi markedsfører og sælger kunsten, hvor i verden det giver bedst mening i forhold til køberne.

Bruun Rasmussen Kunstauktioner

Nørgaardsvej 3
2800 Kongens Lyngby
Danmark

Besøg vores andre nyhedsrum