Gå til indhold
Pragtmønter. Vurdering: 100.000 kr.
Pragtmønter. Vurdering: 100.000 kr.

Pressemeddelelse -

​Unikke pragtmønter fra det danske kongehus under hammeren

Et helt enestående sæt af pragtmønter med kongelig proveniens udbydes for første gang i 115 år hos Bruun Rasmussen på forårets store internationale møntauktion tirsdag den 10. maj 2016

”Allerede det smukke røde nigerskindsetui dekoreret med guld- og blindtryk mere end antyder, at indholdet må være noget ganske særligt, og når låget, der er foret med hvidt silke åbnes og åbenbarer syv mønter (fem af sølv og to af bronze) på et leje af rødt fløjl, er man ikke længere i tvivl. Skønt mønterne er fra 1854 stråler de alle, som var de præget i går. En kyndig møntsamler vil imidlertid hurtigt se, at tre af de syv mønter aldrig blev sat i produktion, og der er da også tale om noget så unikt, som selve det præsentationssæt, der blev forelagt kongen til godkendelse” udtaler chefnumismatiker, Michael Fornitz, hos Bruun Rasmussen.

Efter Frederik VII og grevinde Danners død havnede sættet i den berømte samler og grosserer Otto Diemars samling, på hvis auktion i 1901, det erhvervedes af en anden prominent samler, Hans Kruse, for den da formidable sum af 100 kr.

I dag vurderer Bruun Rasmussens chefnumismatiker, Michael Fornitz, sættet til præcis 1000 gange mere, altså 100.000 kr. Til gengæld er sættet det eneste af sin art, og da Hans Kruses familie repræsenteret ved Niels, Anders og Ebbe Christensen også alle var dygtige og dedikerede samlere, har sættet indtil nu ligget urørt i familiens eje i 115 år.

International møntauktion

Bruun Rasmussen Møntauktioner, Baltikavej 10, 2150 København

Eftersyn: 9.-10. maj

Auktion: tirsdag den 10. maj fra kl. 10


Pressefoto

Unikke pragtmønter: Kongeligt præsentationssæt 1854 i medaillepræg indeholdende, 2, 1, 1/2 rigsdaler, 16, 4, 1, 1/2 skilling rigsmønt, H 6A, 8A, 9, 10A, 11A, 14, 15. Vurdering: 100.000 kr.

Emner

Kategorier


Bruun Rasmussen Kunstauktioner er ét af Danmarks ældste auktionshuse og er samtidig blandt Skandinaviens førende. Det hele startede den 6. oktober 1948, hvor Arne Bruun Rasmussen lod hammeren falde for første gang i auktionssalen i Bredgade 33 i København. I dag ledes den familiedrevne virksomhed af Jesper Bruun Rasmussen og auktionshusets administrerende direktør Jakob Dupont.

I 2004 blev den første net-auktion lanceret, og i dag er auktionshuset udbygget med afdelinger i København og Aarhus samt repræsentation i Tyskland, Frankrig, Spanien, Italien, Thailand og USA. Omkring 100.000 effekter sælges årligt på otte traditionelle auktioner og daglige net-auktioner. Her er udbudt alt fra kunst, antikviteter, moderne design og smykker til bøger, mønter, frimærker, vin og våben. 

Kontakt

Michael Fornitz

Michael Fornitz

Chefnumismatiker Mønter, medaljer & pengesedler +45 8818 1201

Bruun Rasmussen – Part of the Bonhams Network

“Første, anden, tredje. Solgt til kvinden på første række“. I mere end 75 år har auktionshuset Bruun Rasmussen svinget hammeren over kunst, design, smykker, armbåndsure, antikviteter og samlerobjekter som vin, bøger, mønter og frimærker. Efter at have været familieejet gennem tre generationer blev vi i 2022 købt af det engelske auktionshus Bonhams, der blev grundlagt i England i 1793 og i dag er et af verdens førende. Vi er nu en del af et internationalt netværk med global rækkevidde og markedsfører og sælger derfor kunsten, hvor i verden det giver bedst mening i forhold til køberne. Det betyder også, at vi i netværket tilbyder flere end 60 kategorier af genstande på vores auktioner.

Kunst og troværdighed er hjertet i alt, hvad vi gør. Arbejdet i auktionshuset stiller store krav til vores viden om kunsten og tendenserne på markedet. Vores specialister er de mest erfarne og kompetente i branchen, og i Bonhams’ netværk deler vi viden og sparrer på tværs af landegrænser med et stort antal internationale specialister. Kun på den måde kan vi give den optimale vurdering og rådgivning, som er blevet vores varemærke – og dermed tilbyde det bedste på alle hylder og opnå de højeste hammerslag til fordel for vores kunder.

Tradition og fornyelse går hånd i hånd. Hos Bruun Rasmussen er vi et af Europas mest moderne og digitale auktionshuse, og det er naturligt for os at forandre os i takt med tiden. Fornyelse er en del af vores DNA, men vi er samtidig dybt forankret i vores historie. Omdrejningspunktet for virksomheden er de to typer auktioner – Onlineauktion og Traditionel Auktion. Hver uge sætter vi flere end tusinde genstande under hammeren på bruun-rasmussen.dk og adskillige gange om året i auktionssalen. Vi er stolte af at sælge kunst og design i stort set alle genrer og prisklasser til og for mennesker over hele verden, der er drevet af den samme passion som os.

Vi vil gerne være levende kulturhus, og siden efteråret 2023 har vi været placeret i Lyngby nord for København i vores nye, moderne hovedsæde. Her kan man ikke alene gå på opdagelse blandt alle de udstillede kunstgenstande og byde med på de spændende auktioner. Man kan også møde vores specialister, få foretaget vurderinger, indlevere til auktion, høre spændende foredrag og deltage i kulturelle events. Vi har ligeledes en afdeling i Aarhus og Glostrup og tager løbende på vurderingsture både i Danmark og udlandet. Vores mål er altid at være tilgængelige, og at alle skal have en god oplevelse hos os.

Velkommen hos Bruun Rasmussen – vi hjælper dig til et godt køb eller salg!

Bruun Rasmussen – Part of the Bonhams Network
Nørgaardsvej 3
2800 Kongens Lyngby
Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum