Gå til indhold
Danske priser på den ny Mercedes-Benz CLA coupé

Pressemeddelelse -

Danske priser på den ny Mercedes-Benz CLA coupé

Den ny Mercedes-Benz CLA coupé, der blev præsenteret i begyndelsen af året, kan nu endelig bestilles hos de danske Mercedes-Benz-forhandlere. CLA coupé i Advantage-udgaven fås med tre forskellige benzinmotorer, og med klassiske coupé-detaljer som rammeløse ruder, atletisk design og et højt udstyrsniveau, er den ny CLA coupé unik i sin klasse. Priser fra 434.900 kr.

Anden generation af Mercedes-Benz’ kompakte coupé med fire døre blev præsenteret på Consumer Electronics Show i Las Vegas tilbage i januar. Med et design, der nu mere end nogensinde leder tankerne over mod den ikoniske Mercedes-Benz CLS, som var mærkets første coupé med fire døre, har interessen for den ny CLA coupé fra begyndelsen været stor. Og nu kan den danske importør endelig løfte sløret for de første danske priser for de såkaldte Advantage-udgaver, som i første omgang alle har benzinmotor.

Advantage-pakken til den ny CLA coupé omfatter MB Navigation og det store 10,25” mediadisplay, Parking Pilot, som hjælper føreren med at parkere bilen automatisk, samt spejlpakke med elektrisk sammenklappelige sidespejle og automatisk op- og nedblænding af bakspejl og venstre sidespejl.

Dertil kommer den omfattende standardudstyrsliste, som blandt andet inkluderer de kraftfulde LED High Performance-forlygter, sænket komfortundervogn, parkeringskamera og originale 18” letmetalfælge. I kabinen finder man desuden det stemmestyrede og intelligente infotainmentsystem MBUX – Mercedes-Benz User Experience – samt komplet digital instrumentering med touchscreen og multifunktionslæderrat.

Attraktive priser

Foreløbigt mindste motorisering er CLA 200 coupé DCT Advantage med 163 hestekræfter, og her begynder priserne ved 434.900 kr. Næste trin er CLA 220 coupé DCT 4MATIC Advantage med 190 hestekræfter, der desuden er udstyret med firehjulstrækket 4MATIC. Her begynder priserne ved 479.900 kr. Foreløbigt kraftigste version er CLA 250 coupé DCT Advantage med hele 224 hestekræfter, som fås fra 489.900 kr. Læs mere.

Det er også muligt at privatlease den ny CLA coupé over 24 måneder med 30.000 kr. i førstegangsydelse. Her begynder priserne ved 3.995 kr./md. for CLA 200 coupé DCT Advantage, 4.695 kr./md. for CLA 220 coupé 4MATIC Advantage og endelig 4.995 kr./md. for CLA 250 coupé DCT Advantage. Læs mere.

Alle tre versioner er udstyret med den velkendte og gennemtestede automatgearkasse 7G-DCT.

Senere på året lanceres også CLA coupé Advantage med dieselmotor.

Læs mere om den ny Mercedes-Benz CLA coupé.

Emner

Kategorier


Mercedes-Benz Danmark A/S er den officielle importør af Mercedes-Benz i Danmark, og er en del af den globale bilkoncern Daimler AG, som har hovedkontor i Stuttgart, Tyskland. Salg af nye biler foregår gennem et netværk af autoriserede og selvstændige forhandlere, ligesom vi har et veludbygget netværk af autoriserede serviceværksteder. Vores søsterselskab Mercedes-Benz Finans Danmark tilbyder bilfinansiering og andre bilrelaterede serviceydelser. Mercedes-Benz har en fælles dansk-svensk organisation, hvor flere funktioner deler ansvaret for de to markeder. Vi er i alt cirka 250 medarbejdere, som løser en række varierende opgaver inden for blandt andet salg, marketing, teknik og service.

Kontakt

Charlotta Bauer

Charlotta Bauer

Pressekontakt PR & Communications Manager +46 (0)707 549 514
Monica Linderoth

Monica Linderoth

Pressekontakt Senior Manager Marketing & PR Marketing & PR, Mercedes-Benz Denmark & Sweden +46406717057

Relateret materiale

Velkommen til Mercedes-Benz Danmark!

Mercedes-Benz Danmark AS er den officielle importør af Mercedes-Benz i Danmark. Salg af nye biler foregår gennem et netværk af autoriserede og selvstændige forhandlere, ligesom vi har et veludbygget netværk af autoriserede serviceværksteder.

Vores søsterselskab Mercedes-Benz Finans Danmark tilbyder bilfinansiering og andre bilrelaterede serviceydelser.

Mercedes-Benz har en fælles dansk-svensk organisation, hvor flere funktioner deler ansvaret for de to markeder. Vi er i alt cirka 250 medarbejdere, som løser en række varierende opgaver inden for blandt andet salg, marketing, teknik og service.

Mercedes-Benz’ fokus på aktiviteterne i Danmark fortsætter med uforandret styrke fra det nye kontor. Den organisatoriske opbygning af Mercedes-Benz i hhv. Danmark og Sverige fortsætter derfor uforandret, og der er en række fælles administrative funktioner som HR, økonomi og IT, der fremover vil være samlet i Malmö.

Mercedes-Benz Danmark AS er en del af den globale bilkoncern Mercedes-Benz Group, som har hovedkontor i Stuttgart, Tyskland.