Gå til indhold
Dacia runder tre millioner solgte

Pressemeddelelse -

Dacia runder tre millioner solgte


På bare ti år har Renault ejede Dacia, rundet tre millioner solgte biler. Bil nummer tre million var i øvrigt en Dacia Sandero Stepway, som blev købt af en spansk kunde

Dacia har været en succeshistorie siden mærket i 2004 blev fornyet, og for alvor kastede fortidens østeuropæiske kappe af sig. Siden dengang, er Dacia blevet et mærke med konstant fremgang. Bil nummer tre million er netop blevet solgt, og 2014 tegner til at blive et år med markant salgsfremgang. I første halvår af 2014 voksede Dacias salg med 24.4 procent.

En vækst, der blandt andet skyldes nye modeller, men også, at nye markeder konstant kommer til. I 2013 blev Dacia således introduceret på hele seks nye markeder. UK, Irland, Norge, Cypern, Malta og så selvfølgelig Danmark, hvor man det første hele salgsår forventer, at ende med en markedsandel på omkring 1.7 procent. Næsten dobbelt så meget som forventet.

Den markante vækst, samt salg nummer tre million blev fejret på Paris Motorshow tirsdag den 14. oktober. Her fik spanieren Andres Palomo Paz overrakt nøglerne til sin Dacia Sandero Stepway. Bil nummer tre million på ti år. Og i øvrigt en model som introduceres på det danske marked ved et Åbent Hus den 2. november.

Emner

Kategorier

Kontakt

Søren Hyltoft

Søren Hyltoft

Pressekontakt Communication & Event Manager 24643941

Relateret materiale

RN Danmark er en filial af RN Nordic

RN Danmark er en filial af RN Nordic, der gennem et dedikeret netværk af autoriserede forhandler sælger og servicerer Renault og Dacia.

Renault Group
https://www.renaultgroup.com/en/

RN Danmark - Filial af RN Nordic
Industriparken 21 A
2750 Ballerup
Danmark