Gå til indhold
Scandlines genbruger jern fra nye færger

Pressemeddelelse -

Scandlines genbruger jern fra nye færger

Scandlines overtog i foråret 2014 de to ufærdige skibe, der efter færdiggørelsen skal indsættes på ruten Gedser-Rostock i 2015. Forinden skal skibenes vægt reduceres, så de med maksimal lasteevne kan sejle i det lave vand omkring Gedser. Bæredygtighed står højt på agendaen i forbindelse med færdiggørelsen.

De to ufærdige skrog er i øjeblikket flere hundrede tons for tunge i forhold til specifikationerne. Det fynske værft FAYARD A/S, der står for færdiggørelsen, er derfor straks gået i gang med at fjerne omkring 2.500 tons materiale, primært i overbygningen.

Da jern er en begrænset ressource, genvindes de mange tons skrot. Det internationalt certificerede firma H.J. Hansen Genvindingsindustri A/S i Odense råder over Nordeuropas største shredderanlæg, der knuser skrottet i mindre stykker, som derefter sorteres i jern, kobber, plast, glas osv. Resultatet er jern, som kan genanvendes med en renhed på 99,15 procent. Ved denne proces spares der over 1 ton CO2 for hvert ton jern, der genvindes. Der spares altså over 2.500 tons CO2 i forbindelse med færdiggørelsen af de to skibe, hvilket svarer til udslippet fra 1.075.000 liter benzin.

H.J. Hansen flytter årligt over 1,5 millioner tons skrot og har derfor valgt den mest miljøvenlige transportform, nemlig søtransport. Mange af firmaets opbevaringspladser er placeret ved en havnekaj, ligesom det er tilfældet i Lindø Industripark, hvor FAYARD ligger.

Det genvundne jern udskibes således fra Lindø Industripark med kurs mod europæiske og oversøiske stålværker. Her smeltes det om til nye plader og bjælker, der indsættes i nye bygninger og skibe.

”H.J. Hansen Nedbrydning er en afdeling under H.J. Hansen Genvindingsindustri. Vi er eksperter i at løse komplicerede skrotningsopgaver. Men vi skulle alligevel have forklaringen to gange, da FAYARD spurgte, om vi kunne hjælpe med at skrotte cirka 2.500 tons materiale fra to nye, ikke-færdige skibe. Processen er naturligvis den samme, uanset om der er tale om nye eller gamle skibe. Så vi kørte straks maskinerne frem og begyndte at klippe de store emner, som FAYARD skar ned til os. Herefter sender vi dem videre i vores genvindingsproces, og de ender som nye plader et sted i verden,” siger salgschef hos H.J. Hansen Nedbrydning Lennart Kristensen.

I et tæt samarbejde mellem Scandlines, FAYARD og H.J. Hansen bliver Scandlines-skibenes overvægtsproblemer dermed løst til gavn for miljøet og verdens knappe råstofressourcer.

Related links

Emner

Kategorier


Om Scandlines

Scandlines blev grundlagt i 1998 og er et af Europas største færgerederier. På tre korte færgeruter med høj frekvens og kapacitet mellem Danmark, Sverige og Tyskland leverer vi en effektiv og pålidelig transportservice til både passagerer og fragtkunder. Hovedfokus i alle Scandlines’ aktiviteter er at skabe værdi for vores kunder om bord på færgerne såvel som i vores BorderShops.

I 2013 transporterede vi 11 millioner passagerer, 2,5 millioner personbiler og 0,7 millioner fragtenheder på vores ruter Rødby-Puttgarden, Gedser-Rostock og Helsingør-Helsingborg.

 

Kontakt

Anette Ustrup Svendsen

Anette Ustrup Svendsen

Pressekontakt Head of Corporate Communications +45 26 777 000 (kan ikke modtage sms)

Relateret materiale

Det starter med en sejltur

Scandlines er et moderne og innovativt rederi med en grøn vision for fremtiden. Vi har en stolt kultur baseret på et stærkt dansk-tysk samarbejde og en maritim historie, som rækker tilbage til 1872.

Scandlines driver to færgeruter med høj kapacitet og frekvens. Seks af vores syv færger er hybridfærger, og to er desuden udstyret med et innovativt rotorsejl – og det bidrager til at gøre vores færger grønnere.

Vores kerneforretning består i at levere en effektiv og pålidelig transportservice til både passagerer og fragtkunder. Fokus i alle vores aktiviteter – uanset om det er om bord på vores færger eller i vores BorderShops – er at give vores kunder en god oplevelse.

Med 39.000 afgange fordelt på syv færger transporterede Scandlines i 2022 tæt på 6,1 millioner passagerer, 1,6 millioner personbiler og over 750.000 fragtenheder på ruterne Rødby-Puttgarden og Gedser-Rostock.