Gå til indhold
Scandlines’ nye skibe godt på vej

Pressemeddelelse -

Scandlines’ nye skibe godt på vej

Ombygningen af Scandlines’ to nye moderne passagerfærger skrider planmæssigt frem. M/F Berlin forventes at gå i drift sidst i oktober.

De to nye færger, M/F Berlin og M/F Copenhagen, er for alvor ved at tage form og farve. Begge skibe har afsluttet et omfattende stålarbejde på de øverste dæk. Det betyder, at de to største udfordringer, nemlig manglende stabilitet og for stor dybgang, nu er løst. Totalt er der fjernet næsten 2.000 tons fra det oprindelige skib og tilført 1.300 tons i lettere materialer, således at nettoreduktionen er 700 tons per skib. De næsten 4.000 tons skrottede materiale fra de to oprindelige skibe er sendt til genanvendelse i overensstemmelse med hybridfærgens bæredygtige profil.

M/F Berlin er helt efter planen længst fremme i processen med den omfattende ombygning. Om bord er arbejdet med at udruste apteringen godt fremskredet, og de forskellige leverandører vil afslutte deres arbejde i perioden medio juli til ultimo august. I starten af juli påbegyndes det meget omfattende test- og idriftsættelsesprogram, der skal sikre, at alt om bord virker efter hensigten.

169 meter lange M/F Berlin forventes som det første af de to skibe at forlade FAYARD sidst i september for at gå på prøvetur. Efter prøveturen vil skibet sejle til Rostock, hvor det nye færgeleje skal tilpasses og de sidste finpudsninger foretages. Herefter går besætningen i gang med øvelsessejladser, så skibet kan gå i drift med udgangen af oktober.

M/F Copenhagen forventes at blive leveret et par måneder senere og vil også have Scandlines’ prisvindende batteridrevne hybridsystem installeret. Hybridsystemet i kombination med en closed loop scrubber reducerer svovludledningen med mindst 90 procent.

Related links

Emner

Kategorier


Om Scandlines

Scandlines står som symbolet på et historisk og tæt samarbejde mellem Danmark, Tyskland og Sverige siden 1872. Under navnene Scandlines og Scandlines Helsingør-Helsingborg markedsføres i dag tre korte færgeruter med høj kapacitet og frekvens samt en grøn vision for fremtiden.

Kerneforretningen består i at levere en effektiv og pålidelig transportservice til både passagerer og fragtkunder. Hovedfokus i alle Scandlines’ aktiviteter er at skabe værdi for kunderne om bord på færgerne såvel som i Scandlines’ butikker.

Fordelt på over 90.000 afgange på 12 færger transporterede Scandlines i 2014 i alt 14,8 millioner passagerer, 3,2 millioner personbiler, 900.000 fragtenheder og 60.000 busser på ruterne Rødby-Puttgarden, Gedser-Rostock og Helsingør-Helsingborg.

Kontakt

Relateret materiale

  • Scandlines’ nye skibe tilbage i vandet

    Scandlines’ nye skibe tilbage i vandet

    De to nye færger M/F Berlin og M/F Copenhagen ligger nu igen langs kaj ved værftet FAYARD på Fyn. Det sker efter en begivenhedsrig periode, hvor begge skibe har gennemgået en forvandling frem mod det endelige mål som to moderne passagerfærger.

  • Scandlines‘ nye skibe når synlig milepæl

    Scandlines‘ nye skibe når synlig milepæl

    Ombygningen af de to Scandlines-skibe forløber planmæssigt og når i disse dage en synlig milepæl, når begge skibe igen får monteret skorsten. Det fynske værft FAYARD arbejder tæt sammen med Scandlines’ projektteam om at færdiggøre de to skibe inden årets udgang.

  • Scandlines genbruger jern fra nye færger

    Scandlines genbruger jern fra nye færger

    Scandlines overtog i foråret 2014 de to ufærdige skibe, der efter færdiggørelsen skal indsættes på ruten Gedser-Rostock i 2015. Forinden skal skibenes vægt reduceres, så de med maksimal lasteevne kan sejle i det lave vand omkring Gedser. Bæredygtighed står højt på agendaen i forbindelse med færdiggørelsen.

  • Scandlines’ to nye skibe tager igen form

    Scandlines’ to nye skibe tager igen form

    Færdiggørelsen af de to nye skibe, M/F Berlin og M/F Copenhagen, skrider planmæssigt frem på værftet FAYARD på Fyn. De to nye passagerfærger forventes klar til indsættelse på ruten Gedser-Rostock i anden halvdel af 2015.

  • Scandlines med mere kapacitet

    Scandlines med mere kapacitet

    Scandlines har i første halvår af 2015 oplevet positive tendenser i trafiktallene på især Gedser-Rostock. Derfor sikres den fremtidige trafikudvikling med forsatte investeringer på overfarten.