Pressemeddelelse -

Scanias S-serie kåret til International Truck of the Year 2017

Scania vandt endnu en gang den prestigefyldte titel som International Truck of the Year 2017. I juryens begrundelse fremhævede man blandt andet den nye lastbilgenerations førerkomfort, sikkerhedsfeatures og den samlede positive indflydelse på vognmandens totaløkonomi.

Udmærkelsen gælder S-serien, som først og fremmest er beregnet til langturslastbiler, og som Scania netop har lanceret inden for rammerne af sin nye lastbilgeneration

I sin begrundelse skriver juryen, som i dag består af 25 førende fagjournalister, og som ledes af den italienske motorjournalist Gianenrico Griffini, blandt andet følgende:

- Med udgangspunkt i de tekniske styrker og funktioner fra sit nuværende modelprogram har Scania leveret en ny lastbilgeneration med betydelige forbedringer på vigtige områder: Fx førerhusets aerodynamik, komforten og ergonomien, køreegenskaberne, drivlinjens præstationer og kundeoptimerede serviceydelser.

Juryen fremhæver desuden Scanias skræddersyede udbud af serviceydelser baseret på den kendsgerning, at der er over 200.000 opkoblede køretøjer fra Scania på vejene i dag.

Ifølge juryen byder S-førerhuset med sit helt plane gulv på ”en køreoplevelse som i en personbil”. Foruden den enestående komfort og de unikke pladsforhold kan S-førerhuset også udstyres med dobbelte gardinairbags, og det er en sikkerhedsfunktion, som Scania er de første til at tilbyde i lastbilverdenen.

Scanias satsning med det nye modelprogram er den største nogensinde i koncernens 125-årige historie. Der er samlet set investeret 20 milliarder svenske kroner. 

Emner

  • Lastbiler, transportbil

Kategorier

  • gardinairbags
  • brændstoføkonomi
  • miljø
  • scania
  • lastbiler
  • truck of the year

Fakta om Scania Danmark

Scania Danmark er den officielle importør af Scania lastbiler og busser i Danmark og et datterselskab til Scania CV, Sverige.

Scania beskæftiger i alt cirka 900 medarbejdere, som arbejder med reparation og service af store køretøjer, reservedele og serviceaftaler, salg af busser og lastbiler, finansierings- og forsikringsløsninger til vognmænd, marketing, teknik, IT, HR og økonomi samt chauffør uddannelse på i alt 26 velplacerede lastbil- og busanlæg jævnt fordelt over hele Danmark.

Scanias integrerede produkter og serviceydelser sikrer kunderne markedets mest omkostningseffektive løsninger for gods- og passagertransport ad landevej samt maksimal oppetid.

Læs mere om Scania på www.scania.com og www.scania.dk

Kontakt

Jannie Christiansen

Pressekontakt Marketing & Communications Manager Presse, marketing, intern kommunikation +45 91344038

Relateret materiale